Fortabt
Fortabt
Halløj. Jeg er en pige på 17 år, som har haft en kæreste igennem halvandet år. For en måned siden gjorde han det desværre slut, og siden har jeg været så forbandet ulykkelig. Jeg lider i forvejen af depression, hvilket han har hjulpet mig utrolig meget igennem i svære perioder, og med min far, som også lider af bipolar. Han har altid været her, og jeg forestillede mig slet ikke, at det skulle slutte nu. Jeg syntes alt gik så godt, og jeg havde slet ikke set det komme, at han slog op. Der var så meget vi ikke havde nået, og så meget vi skulle have oplevet sammen. Alt er bare noget rod, og hver gang jeg har prøvet at lade ham være, kommer jeg til at skrive til ham. Han ignorerer mig når jeg skriver, og han virker fuldstændig ligeglad med hvad jeg laver. Jeg spurgte om vi kunne mødes og snakke sammen, hvilket han gerne ville, men på dagen hvor vi skulle mødes skrev han til mig, da jeg stod og gjorde mig klar, at han var blevet tvunget af hans venner til at tage med til fest, men at han gerne ville dagen efter.. jeg blev sygt ked af det, og følte mig brændt af, men glædede mig bare til at se ham dagen efter. Dagen efter virkede han mega uklar, og slet ikke som over besked. Han spurgte ind til en fest jeg havde været til et par dage før, og virkede pludselig jaloux og interesseret i mig. Jeg tog ham også i at stirre på mig flere gange, og spurgte hvorfor han kiggede sådan på mig, hvorefter han svarede at det var fordi jeg var “så smuk”? Han lagde også sit hoved i mit skød og da jeg skulle hjem begyndte han at græde og kunne slet ikke give slip på mig, men da jeg kom hjem igen og skrev til ham, virkede han fuldstændig ligesom før- kold og ligeglad med mig. Han forvirrede mig så sindssygt meget. Omkring 2 uger efter han slog op tog han til fest, hvor jeg på aftenen fik sendt billeder fra nogle af vores fællesvenner, hvor han kyssede med en pige. Jeg braste selfølgelig fuldstændig sammen og skrev til ham, hvordan han kunne have så lidt samvittighed, og hvordan han kunne komme så hurtigt over mig på under 2 uger, men han virkede bare så ligeglad og kold overfor mig. Han sagde han var ked af det, og at han ikke ønskede vi skulle være uvenner, men hvad havde han regnet med? Dagen efter han havde været til festen, tog jeg til fest. Jeg blev temmelig fuld, og endte med at ringe til ham. Han var sammen med nogle af hans drengevenner, og sagde han ikke havde tid til at snakke, og at jeg skulle glemme ham og feste med mine venner. Han sagde også, at han prøvede at komme over mig, ved at være sammen med venner, og det skulle jeg også. Fandt senere ud af, at han har lavet en playliste på Spotify med alle de sange vi hørte sammen. Han virker selv meget usikker i hvad det er han vil, og det gør mig Mega usikker, for jeg vil så uendelig gerne komme sammen med ham igen. Når jeg ser ham med andre piger bliver jeg så satans jaloux, og jeg føler SLET ikke vi er færdige, overhoved. Jeg venter hver dag på at han kommer ind ad min dør og fortæller han har fortrudt, men det gør han aldrig. Han kunne ikke engang skrive tillykke til mig på min fødselsdag to uger efter vores brud. Han tror jeg er vred på ham over det med pigen han kyssede med til den fest han var til, hvilket jeg virkelig også er, og jeg er mere end noget andet skuffet over ham, og føler på ingen måder, at han har nogen form for samvittighed overfor mig, men jeg kan bare alligevel ikke få ham ud af hovedet, og jeg savner bare ALT det vi havde, og det som vi skulle. Er der en chance for jeg kan få ham tilbage, og burde jeg overhoved? Han har svært ved at holde sig fra andre piger, og jeg kan somme tider være bange for, at det var derfor han slog op, men vi havde det bare SÅ godt, og bare ugen inden han slog op var der ingenting, og vi var vildt forelskede, det jeg helt sikker på. Han skrev lange beskeder til mig, og fortalte mig hele tiden, hvor meget han elskede mig, så hvorfor skete bruddet så pludseligt? Jeg overvejer at spørge, om han stadig vil holde nytår med mig, men burde jeg forsøge? Jeg er bange for jeg bliver afvist, at han er kommet videre, eller at han syntes jeg er klæbende. Alt er så forvirrende lige nu.. Hvad skal jeg gøre? Mvh. den ulykkelige
Kære ulykkelige.
Jeg kan godt forstå, at du er rigtig fortvivlet og ikke ved, hvad du skal gøre lige nu. Det er aldrig sjovt at ende et forhold, og når man ikke selv har set den komme eller været en del af beslutningen, så kan det føles som om, at hele ens verden ramler sammen om en. Og når det er en person, man måske forestillede sig, at man skulle være sammen med resten af livet, så gør det rigtig ondt.
Det kan være rigtig svært at komme sig over et brud, og det er helt almindeligt, at det tager lang tid, og særligt i starten kan man godt være i en form for chok, hvor man slet ikke forstår, hvad der er sket. Jeg tror også, at der er mange, der har det lidt ligesom dig, at man ikke helt ved, om man skal prøve at komme videre eller man skal prøve at kæmpe for forholdet. Og når ens tidligere kæreste så selv udviser lidt usikkerhed, så kan det være rigtig svært at overbevise sig selv om, at man skal prøve at komme videre. Det kunne lyde som om, at din kæreste er glad for dig, og derfor også er anderledes overfor dig, når I ses end når I skriver sammen, og stadig bliver lidt jaloux. Men det kunne også lyde som om, at han prøver at holde lidt afstand til dig, for ikke at "falde i", ved at skrive kolde beskeder til dig og være afvisende. Det kan måske være hans måde at håndtere det på, og jeg kan godt forstå, at det er rigtig forvirrende for dig, at han på en måde er to personer overfor dig. Det gør det i hvert fald svært for dig at vide, om du skal kæmpe for ham eller prøve at komme videre.
Du spørger til, hvad du skal gøre, og om du skal spørge ham, om I skal holde nytår sammen. Jeg kan desværre ikke give dig et helt klar svar på, hvad du skal gøre, for i sidste ende skal du gøre det, du har det bedst med. Men jeg tænker, at ligeså hårdt det er, at din kæreste har slået op, ligeså hårdt kan det være at gå og vente på, at han skifter mening, hvilket han måske slet ikke gør. Og de afvisninger du kan få ved at skrive til ham, og han ikke svarer eller er kold overfor dig, det kan gøre rigtig ondt, og hver gang det sker, så er det endnu en afvisning, du skal håndtere. Og det er rigtig svært at blive afvist mange gange af den samme person. Så det tror jeg også, at du skal prøve at gøre op med dig selv, om du kan håndtere at være i et slags ventestadie, som du ikke ved ender, og om du i længden kan håndtere de afvisninger, der nok kommer fra hans side. Og så lyder det til, at på trods af hans forvirrende signaler, så har han givet udtryk for, at han prøver at komme sig over dig. For selvom du ikke vil have at forholdet skulle ende, så har han besluttet sig for det, og det er også vigtigt at respektere det. Så hvis han har brug for afstand fra dig, så tror jeg desværre, at du nok må prøve at acceptere det - selvom det er rigtig svært.
Men noget som jeg tænker du kan gøre, det er at få svar fra ham om, hvorfor han slog op med dig. Det tænker jeg, at han skylder dig at fortælle. Det kan nemlig være rigtig svært at komme over en person, hvis man ikke ved, hvorfor forholdet skulle ende. Det er ikke helt fair overfor dig, at han ikke fortæller dig grunden, nu hvor det ikke lyder som om, at I havde nogle problemer. Du kan fx skrive til ham, at for at du kan komme over ham, har du brug for at kende årsagen til, at han slog op, og måske sige til ham, at du nok skal lade være med at kontakte ham, hvis det er det, han har brug for, men at han skylder dig at give dig en forklaring.
Jeg tror, at for dit eget bedste, så skal du måske også prøve at holde afstand til ham, så du giver dig selv en chance for at komme videre. For det kan være rigtig svært, hvis du hele tiden støder på ham eller har kontakt med ham. Så selvom det er rigtig svært, så tror jeg at du skal prøve at stoppe med at skrive til ham, og fjerne ham fra sociale medier, så du heller ikke støder på ham der. Og hvis du har nogle gode veninder, så skal du virkelig bruge dem nu. Det er rigtig vigtigt, når man går igennem et brud, at man har nogen omkring sig, der kan støtte en og holde en beskæftiget, så man ikke tænker på ham hele tiden eller bliver fristet til at skrive til ham. Hvis du har en god veninde, kan du fx aftale, at hver gang du bliver fristet til at skrive til ham, at du så skriver til hende i stedet. En anden måde som kan hjælpe en med at komme videre det er at prøve at huske på alle de dårlige ting ved den anden person. Selvom det ikke nødvendigvis er det fedeste at gøre, så kan det være meget effektivt.
Det sidste jeg vil sige til dig er, at du må prøve at acceptere, at det er rigtig svært lige nu, og du savner ham og gerne vil være sammen med ham. For hvis du bebrejder dig selv for meget over, at du ikke kan lade være med at tænke på ham eller skrive til ham, selvom du ikke burde, så får du det nok bare værre. Men hvis du prøver at acceptere, at du har det som du har det lige nu, men det skal nok blive bedre på et tidspunkt, så anerkender du også dig selv, og passer på dig selv. Det er nemlig vigtigt, at du husker at tænke på dig selv og gør nogle ting, der er gode for dig. Husk også, at du fortjener det bedste, og en der gerne vil dig, og hvis det ikke er noget din ekskæreste kan leve op til, så fortjener han dig heller ikke.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at du forhåbentlig finder en måde at håndtere hele det her brud på.
Mange hilsner Pernille