Kære Maja. 

Jeg kan kun forestille mig, hvor svært det må være at være mor på afstand, og særligt i situationer som den du beskriver, hvor din dreng ikke vil fra dig og bliver ked af det. Noget af det værste er at se sit barn være ked af det og det kan være rigtig svært at holde fatningen i situationen. 

Jeg vil gerne sige til dig, at du lyder som en god mor! For jeg kan forestille mig, at det du allerhelst vil, er at tage din dreng med hjem til dig selv igen, og derfor må det kræve alt af dig at bakke op om plejefamilien, og stole på, at din dreng har det godt med dem. Det er rigtig stort af dig, og det er slet ikke alle forældre, der vil kunne gøre det. Så det skal du virkelig huske på - du er rigtig stærk og det er bestemt ikke nemt, det du går igennem lige nu! 

Nu kender jeg ikke så meget til din situation og hvor meget du må se din søn. Jeg kunne forestille mig, at der er nogle sagsbehandlere omkring dig og din søn og hans plejefamilie. I de fleste tilfælde arbejdes der fra kommunens side hårdt på, at barnet skal have tæt kontakt med sine forældre så lang tid som muligt, men du har helt ret i, at det aldrig vil kunne blive helt det samme som hvis han boede med dig. Men hvis du har noget samarbejde eller en kontaktperson i din kommunes familieafdeling, så vil jeg anbefale dig at prøve at snakke med dem om, hvad du kan gøre for bedst muligt at håndtere den svære situation du er i. Nogen steder har man grupper for andre forældre, der går igennem det samme, så det kan være, at det måske vil kunne hjælpe at mødes med andre forældre, der er i samme situation som dig? Ellers tænker jeg, at det er godt, hvis den pågældende medarbejder ved, hvordan du har det, og hvor meget du savner din søn og hvor svært det er for dig, men at du selvfølgelig bakker op om det, der er bedst for ham. 

Den situation, du er i lige nu, er bare rigtig svær, og der er ikke nødvendigvis en løsning på, hvordan det hele kan blive bedre, for det er svært, når du din dreng ikke bor med dig. Men når man går igennem svære ting i livet, så er det vigtigt ikke at gå med det selv. Det kan lette rigtig meget at få det sagt højt eller vendt ens tanker med andre. Jeg kan anbefale dig at kigge ind i den her chat for voksne med børn. Der sidder frivillige rådgivere, som har erfaring med at arbejde med familier, og børn og unge. Måske du kan få lidt sparring på hele din situation? 

Jeg håber virkelig, at du vil huske at minde dig selv om, hvor stærk du er, og også at række ud til mennesker, der måske kan hjælpe dig med at gøre din svære situation en anelse nemmere. For det er bestemt ikke nemt at ens barn bor i plejefamilie. 

De bedste hilsner Pernille