Sluge sæd

brevkassespørgsmål

Sluge sæd

brevkassespørgsmål af
Karoline
14 år
Oprettet 6 år 11 måneder siden

Hey derude... Min k vil gerne have jeg sluger hans sæd men mit spørgsmål er om det er normalt og kan der ske noget ved det fx gravid eller dårlig mave? Glæder mig til mit svar

Svar: 

Hej Karoline,

Tak fordi du skriver ind. Lad mig starte med at sige at det er helt normalt, både det at din kæreste gerne vil have at du sluger hans sæd, men også at du gør det.

Både mænd og kvinder kan syntes det er frækt og ophidsende, hvis manden får lov at komme kvinden i munden, og at hun samtidig sluger sæden. Det er altså helt normalt at gøre, og du bliver hverken gravid, da sæden bare bliver fordøjet i din mave, eller får dårlig mave af det.

Det er dog værd at huske på, at sæd kan have en meget speciel smag og konsistens. Begge dele er forskelligt fra person til person, og afhænger også af hvad manden har spist og drukket, om han er stresset, hvor gammel han er, og så meget mere. Det er fuldstændig harmløst for dig at sluge sæden, men hvis du ikke bryder dig om hverken smagen eller konsistensen i din mund, så skal du ikke føle dig tvunget til at sluge sæden bare fordi din kæreste gerne vil have at du gør det.

Men det kan også være at du kan lide det og gerne vil gøre det igen, eller måske kun en gang imellem, det er helt op til dig selv! Du skal selvfølgelig være opmærksom på at der kan være en risiko for at få en kønssygdom, hvis du giver et blowjob uden kondom. Om du sluger sæd eller ej, gør ikke nødvendigvis risikoen større, men bare det at have din kærestes penis i munden uden at der er kondom på, kan udsætte dig for smitte. Derfor er det vigtigt at du er sikker på at din kæreste ikke er smittet med en kønssygdom, og om han har andre sexpartnere, som kan smitte ham. 

Jeg håber at du kunne bruge mit svar. Hvis du gerne vil vide mere, eller måske har et helt andet spørgsmål, så er du naturligvis velkommen til at skrive ind igen.

Med venlig hilsen,

Torben(Brevkasserådgiver)

Torbens billede
Torben fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program