Sex med mor

brevkassespørgsmål

Sex med mor

brevkassespørgsmål af
Frederik
15 år
Oprettet 7 år 1 måned siden

Hej Cyberhus jeg har et lille problem. Det er sådan at jeg er en dreng på 15 år. Jeg bliver konstant liderlig og jeg har virkelig meget lyst til at have sex med min mor hun har de flotteste store naturlig bryster og hun har en pisse god røv hun er 37 år ( jeg er ikke selv jomfru). Hvordan skal jeg spørge hende? Hjæælp

Svar: 

Kære dig.

Godt du skriver, det er ret vigtigt, at det du skriver lige bliver vendt, inden du gør noget, du senere kommer til at fortryde.

Først og fremmest er det helt normalt ofte at være liderlig i din alder. Din krop er i fuld gang med at udvikle sig, og hormonerne pumper rundt i kroppen konstant. Derudover er det også helt normalt i din alder, at man pludselig kan komme til at tænke på sine forældre eller familiemedlemmer på en seksuel måde, nogle kan også opleve at have drømme om det. Det er meget normalt i den alder, netop fordi man pludselig selv begynder at blive et seksuelt væsen, og man derfor ser sine forældre i et andet lys. De fleste vil dog også opleve, at disse pludselige tanker er ret rystende for dem, fordi det er så unaturligt for dem at skulle have et sådan seksuelt forhold til sin familie. Man kan sagtens tænke over, at ens familiemedlemmer er flotte og måske også endda lækre, men det er ikke normalt at have sex med sine familiemedlemmer. Det er ikke meningen, at forældre skal have sex med deres børn, og det er også ulovligt i Danmark (og de fleste andre steder i verden). En af de mange grunde til dette er, at det kan have nogle alvorlige psykologiske følger, især for barnet. Rent biologisk, er det heller ikke meningen, at forældre skal have sex med deres børn. Bliver man gravid med familiemedlemmer, er der meget stor risiko for forskellige sygdomme og handicap. Jeg forstår selvfølgelig udemærket godt, at du ikke er interesseret i at få børn, men det er jo et af formålene (og en mulighed) ved sex.

Som sagt er det ulovligt at have sex med sine børn, derfor vil du også sætte din mor i en meget meget ubehagelig situation, hvis du spørger hende, om I skal have sex, netop fordi du jo så beder hende gøre noget, der er ulovligt og helt forkert. Derfor vil jeg på det kraftigste råde dig til IKKE at spørge din mor. Det er ikke altid, man selv kan styre sine seksuelle lyster, og din lyst til din mor er ikke helt unormal at have, men det lyder som om, den bare har taget lidt for meget over. Andres seksuelle lyster kan vi ikke blande os i, og der er sådan set ikke noget forkert i de forskellige lyster, man kan have. Det er bare vigtigt, det ikke skader nogen. Du er bestemt ikke forkert, fordi du har den lyst, som du har. Det er bare vigtigt, at den ikke bringer dig i situationer, der er skadelige for dig selv eller andre. Det er ikke sikkert, du selv kan se konsekvenserne af det nu, men der er meget stor risiko for, at du vil komme til at fortryde det inderligt, og måske også din mor. Det er ikke sikkert, din mor deler den lyst, du har, så det ville kunne være rigtig hårdt for jeres forhold, hvis den pludselig blev bragt på banen. Hvis den tanke aldrig har været igennem hendes hovede, vil det blive en meget ubehagelig situation for hende, og det ville nok gøre jeres forhold lidt underligt i lidt tid. Det er også noget, du måske skal overveje.

Igen, du er ikke forkert, fordi du har de lyster, du har. Det ville være en forkert handling at handle på lysterne. Og det ville være mere forkert af din mor end af dig. Din alder gør, at dine seksuelle lyster er igang med at udvikle sig, og det kan være svært at mærke, hvad der føles rigtigt og forkert. Din mor har været seksuel i mange år og bør derfor vide, hvad der er rigtigt og forkert. Jeg synes, det er rigtig vigtigt, du husker på din mors og dit forhold, når du beslutter dig i det her. Det ville kunne ødelægge rigtig meget at handle på den lyst.

Jeg tænker, at der kan være mange måder ligesom at bearbejde den lyst her på. Måske du skulle prøve at møde en sød pige på din egen alder? Måske din lyst til din mor også er et tegn på, at du virkelig elsker hende. Det kan være, din mor har nogle kvaliteter, som du gerne vil have i en partner. Og det er jo rigtig godt og meget normalt.

Hvis der er noget i mit svar, du ikke forstår eller er uenig i, er du meget velkommen til at skrive igen eller besøge vores chat til en snak. Jeg har været helt ærlig i mit svar til dig, fordi det er rigtig vigtigt, at du hører de her ting. Det er helt okay, hvis du ikke er enig i det, jeg skriver, men jeg håber alligevel, at du vil tænke over det.

Venlige hilsner

Sophie

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program