Nanna

brevkassespørgsmål

Nanna

brevkassespørgsmål af
Nanna
15 år
Oprettet 7 år 1 måned siden

hej jeg hedder Nanna og jeg har det svært med at tabe mig kan i måske hjælpe mig jeg skal til julemærkehjemmet her fra den 10 december også i de 2 en halv månde jeg er så ked af det med min krop hvad skal jeg dog gøre :(

Svar: 

Kære Nanna,

Jeg kan godt forstå du er ked af det - det er ikke rart at være så ked af sin krop, det er faktisk rigtig svært for de fleste, som har det ligesom dig. Jeg synes det lyder så fint at du skal starte på julemærkehjem, så du for alvor kan få støtte og hjælp til et vægttab og til at få det godt. Jeg ved fra mange at det har været en hård, men rigtig god oplevelse at være på julemærkehjem og at de bagefter har fået det godt med sig selv. Det handler stort set aldrig kun om kroppens vægt, men også om hvordan man ellers generelt har det. Du spørger, hvordan du kan tabe dig. Nu starter du jo lige straks på julemærkehjemmet, men lad os se, hvad du kan gøre i mellemtiden.

Når vi taler om at tabe sig, så vil man først og fremmest sætte ind med sund og varieret kost samt motion, og det er også det jeg vil anbefale til dig. Dog synes jeg det er vigtigt ikke at presse sig selv for meget, for så bliver det svært at holde den sunde livsstil ved lige. Tillad dig selv en dag eller to om ugen at "snyde", hvor du giver dig selv lov til at købe din ynglings chokolade eller andet. Derudover skal du prøve at finde den form for motion, som du har det bedst med. Det nytter ikke noget at løbe 5 km., hvis man hader at løbe. Så gå hellere i rask tempo eller cykl en tur. Det er generelt en god idé at bruge cyklen eller benene som transportmiddel når man skal nogle steder. Så bor du i cykel-eller gåafstand til skolen eller dine venner, så benyt dig af det i stedet for en bus f.eks. Så prøv at kigge nærmere på din hverdag og prøv dig frem til en motionsform, der virker for dig. Derudover tænker jeg det er vigtigt at du får snakket med nogle. som er tæt på dig, så du kan få sagt det højt. Når man er ked af det bør man ikke gå alene med det. Så jeg håber du har en eller flere omkring dig, som du kan hive fat i når det er svært. Husk du også altid er velkommen her eller i chatten.

Jeg ønsker dig alt det bedste, og ikke mindst et rigtig godt ophold på julemærkehjemmet.

 

De bedste hilsener

Charlotte

 

Charlottes billede
Charlotte fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program