Underliv

brevkassespørgsmål

Underliv

brevkassespørgsmål af
Victoria
18 år
Oprettet 7 år 2 uger siden

Hej. Jeg har et ret stort problem med mit underliv. Jeg har endda været til egen læge med det, men jeg har fået at vide at det ville gå i sig selv, og jeg er blevet testet for klamydia og bakterier, men nu har det snart stået på i en måned. Jeg har utrolig meget udflåd, noget ret gult klisteret noget "betændelses agtigt" og det lugter forfærdeligt, og det er næsten sådan at andre kan lugtet det, når de står ved siden af mig. Det er så meget at det kan gå helt igennem mine bukser, så det bliver synligt. Hvad mener du at det er? og hvad kan jeg gøre?:(

Svar: 

Hej med dig, 

Mange tak for dit spørgsmål. 

Ud fra din mail kan jeg forstå at du har udflåd fra skeden der lugter.
Det lyder ikke rart, og jeg synes bestemt det er noget du skal gå til lægen for igen. 

Der er mange årsager til udflåd, herunder svampeinfektion, bakterieinfektion og kønssygdomme. Yderligere kan udflåd være en helt naturlig ting mange piger og kvinder oplever i forbindelse med svingninger i hormonerne.

Den hyppigste er årsag til ildelugtende udflåd er en sygdom der hedder bakteriel vaginose. Bakteriel vaginose er forårsaget af en forskydning af den normale bakterieflora i skeden og kan medføre et næsten fiskelugtende udflåd. Bakteriel vaginose er særdeles hyppigt og ca. 1/3 af alle kvinder oplever det i løbet af deres liv. Lægen kan undersøge det ved at udføre specifikke test. Det er ufarligt, men kan være til stor gene og frustration for dem der lider af det. Heldigvis kan det behandles med antibiotika.

Mit råd til dig er at gå til din læge igen, få foretaget en gynækologisk undersøgelse, og spørg ind til hvad årsagen kan være. Det er også vigtigt at du bliver testet for gonorre, da denne kønssygdom også kan give et ildelugtende udflåd. I mellemtiden kan du evt. anvende hygiejnebind til at udflådet siver igennem til dine bukser. 

Jeg håber du kan bruge mit svar, ellers er du naturligvis velkommen til at skrive ind igen. 

 

De bedste hilsner

Morten
Læge

MortenSHs billede
Morten har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program