Spiseforstyrrelse tur-retur

brevkassespørgsmål

Spiseforstyrrelse tur-retur

brevkassespørgsmål af
Laura
20 år
Oprettet 6 år 6 måneder siden

Hej

Jeg hedder Laura Marie. 

Da jeg var 13 (jeg er nu 20) kæmpede jeg med en spiseforstyrrelse. Jeg vejede mig efter hvert måltid, vejede alt hvad jeg spiste (endda også æbler), og gav den gas med motionen HVER dag i 4-5 timer. Det var ikke et fedt liv. Hverken for mig eller min familie som var - og i den grad er - nogle fantastiske mennesker jeg elsker himmelhøjt. Dette var min historie - kort fortalt - fra dengang jeg var fanget i anoreksiens onde cirkel første gang. 

 Pludseligt for 1.5 måneds tid siden tager helvede fat i mig - tankerne om at jeg er tyk og skal tabe mig kører rundt inde i hovedet på mig igen - de er suset tilbage i hovedet på mig 10x værre end før.

Der var ikke længere kun Laura med depression og angst i mit hoved. Jeg var splittet i tre. Spisemonsteret fra da jeg var 13 var vendt tilbage og var begyndt at æde af den anden Laura - nemlig Lauras sunde fornuft fra da jeg blev rask sidst. Laura med den sunde fornuft forsøgte virkelig på at overbevise spisemonsteret om, at anoreksiens onde cirkel IKKE var værd at gå igennem igen - men spisemonsteret åd mere og mere af den sunde fornuft. Sygemeldte Laura stod bare i konflikt med de to. Jeg var splittet mellem mig selv.

Det startede med at jeg gik 1 time om dagen. Pludseligt var det ikke nok for mig mere. 2 timer om dagen gik jeg. Jeg gik bare rundt og rundt. En dag var 2 timer heller ikke nok - så 3 timer blev det. Jeg var svimmel, træt og generelt utilpas. Alligevel var 3 timer pludseligt ikke nok mere. Jeg gik 20-25 kilometer om dagen. Tvangstankerne om "hvis ikke du går 20 km om dagen tager du på" sad fast i mit hoved. Hele sidste uge gik jeg 142 km i alt og spiste kun frugt til morgen og aften. Indtil igår, hvor jeg "kun" gik 9 km, og forsøgte at få noget aftensmad. Igår brød jeg sammen. Min verden brød sammen. Jeg havde tabt 5 kg på 5 uger. Mit overskud fandtes ikke mere. Jeg savnede mig selv. Spisemonsteret havde sneget sig ind på mig og spist min sunde fornuft lidt for lidt. 

Da jeg igår havde været i bad og var færdig rejste jeg mig op - og pludseligt bliver jeg svimmel. Jeg havde på dette tidspunkt (klokken 18) fået en skål blåbær!Jeg får prikker for øjnene. Jeg kan ikke holde balancen - og nu skete det. Alt blev sort. Jeg vågnede få sekunder på gulvet fuldstændigt i panik. Heldigvis havde jeg ikke slået mig - men det var NU jeg fik min øjenåbner:

 Det er ikke det værd. Men jeg har nogle spørgsmål.. 

 Jeg er 167 høj og vejer 53,4 Jeg har tabt 5 kg fordi jeg ikke har spist så mange kalorier i mange dage - og jeg har accepteret at jeg nok tager de 5 kg på igen når jeg begynder at spise normalt. Men hvor hurtigt bliver mit stofskifte påvirket når jeg ikke har spist så meget? Kan jeg "nøjes" med at tage de 5 tabte kilo på når jeg begynder spise normalt?

Svar: 

Kære Laura.

Mange tak for din fortælling om din kamp med din sygdom, anoreksien. Det er meget modigt! Du har beskrevet dine tanker og symptomer rigtig godt, og jeg tror (desværre) at der er rigtig mange unge der kan lægge genkende til de ting du beskriver.

Det vigtige er at du har anerkendt at det er en sygdom og at den er ved at overtage dit liv og hverdag igen! Desværre er det jo ikke som med et brækket ben, at når det er groet sammen så er man rask igen. Anoreksi er en "livsstils" sygdom, men allermest en psykiatrisk lidelse som giver dig en forvrænget kropsopfattelse, og det er jo ikke sådan lige at slippe af med igen. Du er nået en lang vej i og med at du godt kan se at det er ved at gå helt galt igen. Men jeg er selvfølgelig ked af at du skal helt derud at du får de fysiske symptomer på udhungring inden du reagerer på hvad du er ved at udsætte dig selv for!

Din svimmelhed og efterfølgende episode med besvimelse var et tydeligt tegn på at du har et for lavt væske- og fødeindtag som gør at dit blodtryk bliver meget lavt, og det kan derfor ikke følge med når du pludselig rejser dig op eller laver en hurtig bevægelse, det kan være farligt! Når du så drastisk ændre din livsstil og pludselig begynder at gå så mange kilometer om ugen og hverken spiser eller drikker optimalt, så ændre du på balancen i din krop. Det vil sige at mange af de kilo du har tabt er formenligt overvejende væske og det er derfor du også meget hurtigt vil tage dem på igen. Det vil dog være meget svært at svare på hvor meget du kan forvente at tage på når du begynder at spise normalt igen. For det første, hvad er "normalt" for dig? For det andet, synes jeg du skal overveje at hvis din største bekymring er hvor meget du tager på igen, så har du måske brug for lidt mere hjælp til at komme igennem anoreksien. Du fortæller også at tankerne har været meget værre denne gang. Måske bør du ikke stå alene med at komme igennem sygdommen denne gang, men det kunne være en ide at inddrage din læge, din familie eller hvis du har en kontaktperson i psykiatrien! Det er en lidelse som både rammer kroppen og sindet og der er derfor mange der kæmper med den gennem hele livet hvor det overtager deres hverdag, og jeg mener derfor at det er værd at indvolvere flere og få noget hjælp, da det hurtigt kan blive for stor en opgave for dig. Du skriver også at du er deprimeret og har ingen energi eller overskud, så er det svært at skulle tage kampen med anoreksien på samme tid, da det netop er i disse situationen at den går ind og bliver stærk og tager over!

Det er nok ikke lige de konkrete svar du ønskede, men jeg tror det er vigtigt at du holder for øje hvad der er det egentlige problem. Du lider af anoreksi som du meget bravt forsøger at holde nede og kæmpe mod, men har måtte give efter for i en periode nu. Dette er nu blevet så slemt at din krop også viser fysiske symptomer på den "svigt" den lider. Anoreksi er meget hårdt for kroppen og ødelægger al den balance der er mellem salte, væsker og hormoner i kroppen som er alt det der er med til at få hele maskineriet til at fungere. Det er dermed ikke hvor meget du tager på igen men tankerne bagved du skal arbejde med! Mit bedste råd er at du får noget hjælp til at komme igennem det.

Du lyder som om at du er en rigtig modig og stærk person, som er gået igennem en hård periode, jeg håber at mit svar har kunnet hjælpe dig lidt og at du finder den sidste styrke og tror på dig selv til at Laura med den sunde fornuft kan sejre igen!

Du er altid velkommen til at skrive igen!

Mange hilsner og tanker, læge Julie

JulieBs billede
Julie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program