Gå hjem fra

brevkassespørgsmål

Gå hjem fra

brevkassespørgsmål af
Dreng 10
10 år
Oprettet 7 år 2 måneder siden

Jeg bor på et børnehjem nu jeg gået fra miN skole vil ikke de finder mig hader voksne. 

Svar: 

Kære du

Nogle gange kan man godt have brug for lidt ro og fred, og så kan det være rart at have et sted man kan være lidt for sig selv. Så kan man få lidt ro, og samtidig samle sine tanker. 

Måske kan du prøve at tænke over hvad der skulle til for, at du ikke skal hade de voksne.  Jeg tænker at det nok er de voksne på børnehjemmet og måske i skolen, du har det rigtig svært med, siden du er gået? Måske har de sagt noget som har gjort dig ked af det. Det kan også være de har lavet nogle regler du er uenig i, eller ikke helt forstår? Sådan er det med voksne ind imellem. Nogle gange kan de godt være lidt svære at forstå. 

Når du har fået lidt ro, er det vigtigt at du går tilbage til skolen, eller hjem til børnehjemmet og prøver at snakke med de voksne. Prøv at forklare dem hvorfor du bliver ked af det. Hvorfor du hader dem. Det kan de voksne godt tåle at høre. Og måske kan det hjælpe de voksne til at forstå dig bedre. Og så kan de måske også hjælpe dig bedre. 

Nogle gange kan det bare være svært, og så kan man godt have brug for ro. Nogle gange kan man også have brug for at snakke med andre voksne end dem man har tæt på. Du kan altid kigge forbi vores chat og snakke med en rådgiver der. Sammen kan i måske finde ud af hvorfor du hader de voksne, og hvad der kan hjælpe dig. Du finder chatten her: www.cyberhus.dk/chat

Du kan også ringe til www.bornetelefonen.dk og snakke med en rådgiver. De har rådgivere du kan snakke med hver eneste dag kl. 11 om morgenen til 02 om natten. 

Det vigtigste er, at du får snakket om, hvad det er der gør dig så ked af det. Hvad det er der gør at du bliver så vred på de voksne. Når du får talt om det kan du helt sikkert også finde nogle gode måde at løse det på. Så du får det bedre. 

Kærlig hilsen Maya

Mayas billede
Maya fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program