Føler mit liv er slut :'-( !

brevkassespørgsmål

Føler mit liv er slut :'-( !

Hej med dig/jer :'-( .. Mit liv er nedern og nærmest slut. Det hele startede med, at min super dejlige storesøster på 16 år begik selvmord for 1 år siden. Hun havde været syg længe i ca. 4 år med socialfobi, anoreksi, skizotypisk sindslidelse og OCD. Det var rigtig hårdt de år, min søster og jeg boede alene med vores mor, da min far ikke er inde i billedet og aldrig kommer det efter han slog min mor mange gange. Men så det var en dag, at jeg kom hjem fra skole, troede min søster stadig sov, så ville ikke vække hende, så gik ikke ind til hende på hendes værelse. Hun kunne ikke skole der, så hun sov til jeg kom fra skole hver dag. Men så synes jeg min søster havde sovet meget længe så åbnede døren langsomt til hendes værelse, for ikke og vække hende. Men da hang hun så i sit skab, hun havde hængt sig om natten, så hun havde været død nogle timer det var så uhyggeligt :'-( . Også wkom hun til hospitalet, men hun var død, min mor og jeg så hende en sidste gang der. Det var og er så hårdt, hun havde forsøgt selvmord mange gange, men denne gang kom hun aldrig tilbage igen, intet af den hjælp hun fik hjalp, hun fik det kun værre. Det piner mig sådan, at jeg åbenbart ikke været d er nok for hende siden hun valgte og tage sit liv. Ved godt, at hendes liv ville være blevet hårdere og hun ikke kunne klare det, men det er så hårdt at hun aldrig kommer igen. Efter hendes begravelse smed min mor mig ud, jeg kom på opholdshjem, det godt og bo men ikke det jeg behøver, det er min mor. Min mor døde af kræft 2 måneder efter min storesøsters død. Som du nok kan hører er det hele svært for mig... Mit håb er lille, mine forventninger er små.. Jeg ved ikke direkste hvad mit konkrete spørgsmål er, men har bare brug for og få fortalt og læsset af, håber at det er ok?.. Venlig hilsen clara :'-( ps. håber ikke jeg har skrevet for meget, men havde sådan brug for, at få læsset ud.

Svar:

Hejsa

Hvor er det godt at du skriver herind i brevkassen og du har bestemt ikke skrevet for meget. Med alle de ting du har oplevet er der jo virkelig meget at fortælle om og hvor er det fint at du mærker at du har brug for at få læsset af. Det tror jeg er meget vigtigt at du fortsætter med.

Du skriver at du ikke lige ved hvad dit spørgsmål er, men der behøver skam heller ikke være et. Du skriver omkring din søster at "det piner mig sådan, at jeg åbenbart ikke har været der nok for hende siden hun valgte at tage sit eget liv". Men ved du hvad, jeg tror ikke at du kunne have forhindret din søster i at tage sit eget liv, fordi hun var så syg på flere måder at livet blev alt for slemt for hende.

De ting som du skriver hun fejlede, skal der nogle rigtig dygtige eksperter til for at håndtere og somme tider er det desværre heller ikke nok. Jeg kan læse fra dig at du har gjort det eneste rigtige du kunne gøre, nemlig at elske din søster selvom hun var så syg. Det kan jeg se fordi du beskriver hende som dejlig. Det er jeg sikker på at hun godt kunne mærke og også synes om dig, - selvom hun var for syg til at blive her. I hvert fald kan de ting der er sket aldrig nogensinde være din skyld, det skal du vide.

Jeg vil også sige dig at det er helt normalt når man sørger over nogen man har mistet, at det gør så ondt indeni at det ikke er til at holde ud og det kan være svært at se fremtiden for sig, men med tiden og når man får den rette hjælp fra voksne, vil det helt sikkert blive bedre.

Du har brug for nogle voksne til at være der for dig, lytte og passe på dig, så det skal du søge. Der må være en voksen på opholdshjemmet som du kan fortælle om hvor svært du har det og som er god til at lytte og forstå. Prøv at forestille dig hvem det kan være. Jeg ved godt at det er noget helt andet på et opholdssted og slet ikke er det samme som at have sin mor og nære familie omkring sig, men jeg er sikker på der er mennesker omkring dig som vil dig det godt når du kigger efter.

Det er vigtigt at du rækker hånden frem mod dem og får omsorg der fra, så du kan komme igennem den hårde tid og få bearbejdet alle de ting der er sket. Og nej desværre kommer din familie ikke tilbage som du skriver, men du er her heldigvis stadigvæk og du fortjener et rigtig godt liv.

Det kan du også godt få, for du forstår nemlig at udtrykke dig og fortælle om dine oplevelser og det er så vigtigt og også vejen frem. Du må meget gerne bruge chatrådgivningen her på siden også til at læsse af. Den har åben mandag til torsdag mellem 14.00 og 19.00 og der sidder nogle meget søde voksne.

Jeg vil også foreslå dig at tage kontakt på www.ungeogsorg.dk . Der ved de en helt masse om hvor svært det er at miste nogen man elsker og de vil helt sikkert hjælpe dig - så du er bestemt ikke alene.

De bedste hilsner

Denise

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål