Barbere ben??

brevkassespørgsmål

Barbere ben??

brevkassespørgsmål af
desperate mig
12 år
Oprettet 7 år 3 måneder siden

Hej brevkassen.

Jeg er en pige på 12 år der rigtigt gerne vil barbere ben. Mange af pigerne fra min klasse er begyndt at barbere ben, og det ser bare så pænt ud. jeg er flov over mine ben der jeg efterhånden har mange mørke hår på dem. jeg har barberet mig under armene i næsten et år, men der jeg spurgte min mor var der en meget svær situation, og hun sagde også dengang at hun ikke syntes at jeg skule barbere mig andre steder.

jeg dyrker en sport hvor at jeg viser mine ben, og især der føler jeg mig ikke godt tilpas. og jeg kan ikke lide at vise mine ben.

Jeg vil helst spørge min mor, inden jeg gør det. vi har et godt forhold men jeg syntes at det er svært at snakke om sådan nogle ting, og jeg tænker hele tiden på at sige det, men jeg tør bare ikke.

Jeg håber at i har et forslag til hvordan jeg kan spørge hende, eller hvad jeg skal gøre??, for jeg er meget desperat.

Hilsen mig.

 

Svar: 

Hej med dig. 

Du skriver, at du gerne vil barbere ben, men at det er svært at få spurgt din mor om lov. Jeg kan godt forstå, at det er svært at finde en måde at spørge på og jeg vil forsøge at hjælpe dig så godt, jeg kan. 

I forhold til at få snakket med din mor om at barbere ben, er mit forslag at overvinde din frygt og få det sagt til hende på en god måde. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, men jeg vil forsøge at komme med nogle forslag til, hvordan det kan gøres. Noget du kan huske på gennem samtalen, er at de fleste mødres og forældres frygt er, at deres barn bliver for hurtigt voksen. Derfor kan det være en god idé at forsikre hende om, at det at du vil barbere ben kun handler om, at du vil føle dig pænere for eksempel, når du går til sport med dine veninder. Og altså ikke for eksempel handler om, at det er noget, drengene bedre kan lide. Du kan også forklare helt klassisk, at det netop er noget, mange piger på din alder gør, og det altså ikke er unaturligt. 

Noget andet man kunne gøre, ville selvfølgelig også være at barbere ben, uden at snakke med din mor om det. Det vil jeg dog ikke anbefale, da din mor højst sandsynligt ville finde ud af det, når hun ser dig med bare ben og det ville højst sandsynligt bare udskyde diskussionen og det er ikke sikkert, at det ville være en ligeså rar samtale, hvis din mor tænker, at du er gået imod hendes ønsker. 

Jeg kan også forstå, at du og din mor tidligere har haft en samtale om at barbere sig under armene. Min tanke er, at når din mor blev okay med, at du barberer dig under armene, mon så ikke også hun ville kunne acceptere, at du også gerne vil barbere dine ben? I hvert fald synes jeg, at det er rigtig fedt, at du har et forhold med din mor, hvor du lytter til hende og det lyder til, at hun også lytter til dig for eksempel i forhold til at barbere sig under armene. Bliv endelig ved med at snakke med din mor om tingene. Nogle gange skal man jo også huske på, at mødre selv engang har været teenagere og jo bare vil det bedste for en. Dermed er det ikke sagt, at man ikke må udfordre deres holdninger og være med til at have noget at sige. 

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar og ønsker dig held og lykke. 

Med venlig hilsen Signe M. 

SigneMs billede
Signe fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program