Inden du selv stiller et spørgsmål
Løse hjørnetænder
Løse hjørnetænder
Hej.
jeg drømte en drøm hvor jeg mistede to af mine hjørnetænder. En på hver sin side af hver sin fortand. Jeg blev bange og tjekkede til min store forskrækkelse at de føltes løse når jeg rokkede med dem. Nu kan jeg ikke lade være med at tjekke. Jeg var til tandlægen for blot en uge siden hvor de sagde, at alt så fint ud. Jeg har sundt tandkød. Min første tanke var paradentose, men det har jeg ikke. og tror jeg har gjort dem lidt løse. Kan de vokse fast igen? Og er det rigtigt at tænder kan give sig lidt naturligt?
Jeg kan ikke se dem bevæge sig.
Vh
LM 19 år
Hej Pige 19 år
Tak for dit spørgsmål om løse hjørnetænder - og ro på - tænder kan rokke en smule. Det er en beskyttelsesmekanisme, der er indbygget fra naturens side. Tandens rod passer i knoglen på samme måde som din hånd i en ikke for stram handske. Imellem knoglen og roden er der en tynd "membran", som er elastisk og som indeholder nerver, som for eksempel kan mærke, hvis du bider for hårdt i noget - så gør det ondt. Alle tænder kan derfor give sig en lille bitte smule.
Jeg får tit samme spørgsmål fra børn og unge på klinikken og normalt er det fordi de går og mærker på tænderne med fingrene. Og så er det faktisk fingrenes hud, der giver sig mest, men det føles, som om det er tanden.
Mit råd til dig er: lad være med at gå og rokke med dine tænder.
Mvh Niels Hansen, tandlæge