Føler mig....... :S

blogindlæg

Føler mig....... :S

Skrevet af
CamillaA
Oprettet 7 år 3 måneder siden

Ja, jeg føler mig totalt stresset og presset. Det kan ikke rigtig beskrives og alligevel kan det sikkert godt.

 

Jeg har næsten lige siden, at jeg begyndte på min uddannelse som Teknisk Designer følt mig presset og stresset. I starten var sådan stille og roligt, men så begyndte det så småt at være mere og mere sådan krævende for mig på en måde, som nærmest føltes ubehageligt. Jeg har altid haft tendens til at føle mig stresset, men jeg føler det nok meget mere nu. 

 

Fx har jeg ikke haft min menstruation siden januar, og vi har august nu, og nej - jeg er ikke gravid. Jeg har en totalt irritation af de nedre dele, måske lidt privat snak, men jeg er ved at blive sindssyg! Jeg har prøvet en anti kløe creme, jeg har prøvet en creme imod svamp, altså selvf anbefalet og udskrevet af lægen. Men ingen af de to virker! Så hvad er det så? For jeg bliver ved, ved og atter ved med at klø mig, fordi det bliver ved......!!!

 

Jeg vil ikke sige, jeg har svært ved at sove, for jeg kan være træt nok til det, men jeg er begyndt at græde, når jeg går i seng om aften og så har jeg fået totalt dårlig mave, konstant. Jeg kan da hurtigt gå på toilet op til 5 gange på en dag med dårlig mave. 

 

Hvis jeg fx er på arbejde på Bakken, som heldigvis snart slutter! Så kan jeg opleve, at jeg måske skal på toilet hele to gange, hvor maven bare skriger af smerte, og det passer bare ikke ind rent arbejdsmæssigt, at jeg må og skal på toilet. For jeg skal jo skynde mig helt vildt meget med at blive færdig. Ret svært, når det gør ondt....

 

Min hukommelse er totalt svækket. Lad os tage det her eksempel. Jeg kan fx spørge min søde forlovede, om han vil have gaffel eller ske til maden, han svarer måske gaffel. Kort tid efter spørg jeg om nøjagtig det samme en gang til. Nu er det her bare et banalt eksempel. For det kan være om hvad som helst. 

 

Jeg ved i hvert fald en ting, at det er ved at gå mig på nerverne. Jeg er holdt op med at tænke på min menstruation sådan ret meget, men det irriterer mig da, at det er ved at være længe siden, at der har været noget. Min læge tror dog bare, at det er fordi, at jeg er gravid. Men min forlovede kan ikke lave børn, så skal der ligefrem være sket et kæmpe mirakel. Men jeg spiser jo ikke rigtig mere end jeg plejer eller noget, og der har ikke ligefrem været nogen tegn på liv inde i min mave, og jeg tænker bare, at hvis der skulle være noget liv derinde, så må man vel snart kunne bemærke bare et eller andet tegn på det. Jeg gætter bare, for jeg har aldrig været gravid, men jeg ved bare, at hvis jeg nu skulle være gravid, så ville jeg da som minimum være i 7. måned, det vil så sige, at der ikke er lang tid igen, før jeg skal føde. Det tror jeg ikke lige på.

 

Men en ting der bare også har haft stresset mig helt vildt var eksamen før sommerferien, jeg følte hele tiden, jeg var bag ud og jeg kan virkelig godt mærke at det at arbejde som tjener nok ikke er det perfekte job for mig, for jeg tror, at det har gjort mig endnu mere stresset. For alting skal gå hurtigere end ens arme og ben kan gøre noget. 

 

Det er i hvert fald rigtig ubehageligt at have det sådan her. :S

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program