Det der med at tage en beslutning er ikke altid lige nemt. Pt er jeg jo i gang med en uddannelse som Teknisk Designer, og da jeg startede på uddannelsen, syns jeg jo, at den faktisk var ret spændende, i hvert fald produktions delen, da der jo også er en byg vej. 

Det der gjorde uddannelsen spændende var nok, det vi ligesom lærte omkring tingene. Hvordan programmerne skulle bruges og alle de der ting, man skal vide og kunne.

Men jeg fik sådan en følelse af, da jeg så kom i skolepraktik, da jeg ikke fandt nogen læreplads, at det alligevel ikke helt var det, jeg skulle. 

Selvf har jeg da givet uddannelsen en chance og forsøgt at komme mig igennem nogle ting, da det jo nu er ret meget selvkørende. Men det er bare ligesom om, at jeg ikke har den samme interesse for at sidde og lave de ting, som jeg havde på GF2. Føler bare at jeg sidder der for at sidde der og for at få det overstået. Den følelse er ikke særlig fed, og når man så også er tvunget til at stå op kl 4 hver morgen for at kunne være der kl 8 hver dag og først er hjemme omkring halv 6, så bliver man fuldstændig flad. Inden ugen er omme, har jeg så lidt energi, at det der med at tage nogen vegne nærmest bare sidder på rygraden, men resten af en kan slet ikke følge med.

Jeg har følt mig stresset og mine tanker har været her og der. Lige i starten gik jeg grædende og ked af det i seng, fordi at overskuet bare slet ikke var der. Senere kom jeg til det stadie, at jeg var nødt til at tage mig sammen agtigt. Nu er det mere bare, at jeg skal og kæmper mig igennem hverdagen.

Det kan da godt være, at det er normalt, at man er sent hjemme og ingen fritid har. Whatever, men nogen kan bare holde til det. Jeg kan ikke! Jeg er for svag en sjæl til at kunne holde mig oprejst. Jeg er ikke nødvendigvis stolt af min svaghed, men samtidig har jeg også accepteret, at det er sådan, jeg er, så er jeg så stærk på andre områder.

Men alle de ting har bare gjort, at jeg midt på denne måned(september) har valgt at søge om optagelse på en anden uddannelse, som jeg senere vil læse videre til noget andet på. Jeg har simpelthen søgt ind på Social og Sundhedshjælper uddannelsen, jeg skal til samtale på torsdag og har fået at vide, at så længe jeg kom til samtalen og kunne stå inde for alt, hvad der nu blev nævnt om uddannelsen, så var jeg skrevet op til opstart den 27. Oktober. Så inden ret længe, så har jeg sat mine fødder på praktikcentret for sidste gang. 

Jeg føler bare ikke at uddannelsen som Teknisk Designer er noget for mig, det kan godt være, at jeg skulle have tænkt mig om før sommerferien, men der er sket så meget for mig, at det også har været svært at skulle vælge imellem det og det og det og sige fra overfor det og det og det. Jeg har slet ikke kunne se tingene for mig og bare haft det sådan lidt op og ned og taget tingene lidt som de kommer. 

For allerede da jeg begyndte på uddannelsen to dage senere, skulle jeg se på en lejlighed sammen med min forlovede og hans forældre og kun kort tid efter det, begyndte pakkeriet og hele lejligheden blev jo sat i stand i hele april plus lidt af maj måned. Så det var ben hårdt. Især da vi så skulle flytte i en weekend. Vi var helt smadret. For om søndagen måtte vi klare tingene af to omgange, så vi var først færdige sent om aftenen. Tror vi først var hjemme omkring 23:00-00:00, så vi var rigtig smadret og trætte. Vi orkede virkelig ikke mere til sidst. Jeg måtte også melde mig "syg" dagen efter, for jeg var så træt, at jeg ikke magtede at tage nogen steder.

Det var jo også først, da vi kunne flytte ind og være her, at så kunne man så småt slappe af, selvom det var lidt svært for jeg var jo også begyndt at arbejde på Bakken og havde en eksamen over hovedet, så jeg var helt færdig. Og der sker stadig rigtig mange ting, for vi har næsten ikke haft nogen fri weekender overhovedet. Der var en weekend, hvor vi skulle ud og fiske, måtte vi melde afbud til, for både mig og min forlovede lå syge, nøj - hvor havde jeg det dårligt! Normalt har jeg det ikke så dårligt, men jeg havde det sindssygt skidt. 

Men når kroppen ikke får lov til at slappe af og der bare skal ske noget konstant, så skal man sgu på et eller andet tidspunkt blive syg og bare ligge der. Det er ikke sjovt, men det sætter kroppen på en pause.

Men min beslutning ligger fast på en anden uddannelse. Måske fortryder jeg, måske gør jeg ikke. Man er nødt til at tage chancer her i livet, og sådan er det bare.