Spiseforstyrrelse?

brevkassespørgsmål

Spiseforstyrrelse?

Jeg er en pige på 14, som har haft et mærkeligt forhold til mad siden jeg var helt ung, altså sådan 7-8 år. Jeg har prøvet at søge forskellige steder på nettet, for at finde ud af, om jeg muligvis lider af en form for spiseforstyrrelse. Men jeg kan overhovedet ikke finde en diagnose som passer på min opførsel, så er i tvivl om jeg overhovedet har en spiseforstyrrelse.
Okay så, som sagt, har jeg haft et mærkeligt forhold til mad siden 7-8 års alderen. Jeg har det meget svært ved at spise nye ting og jeg lever nærmest kun af brød med en meget lille smule smør på. Jeg spiser for det meste kun ting med en stærk smag, fx. ost, men altid kun ost alene, altså der er intet som må røre osten, ellers nægter jeg at spise det. Og sådan har jeg det med meget af det mad, jeg spiser. Altså generelt bare, at der er intet andet mad som må røre det jeg spiser. Undskyld hvis det lyder forvirrende, men jeg kan ikke rigtig forklare det bedre.
Jeg kan huske at min mor en gang kom hjem fra arbejde og havde købt en sandwich med kylling til mig, og jeg begyndte bare at flippe ud og nægtede at spise den. For det første, fordi at der var så mange blandede ting i den og for det andet, at jeg aldrig havde spist kylling før.
Jeg smagte faktisk først min første burger, for et år siden. Jeg var taget på McDonalds med nogle veninder og jeg sagde til tjeneren at jeg bare skulle have en ren burger. Bare med brød og en bøf, ikke andet. Intet ost, intet ketchup, intet. Men tjeneren forstod det vist ikke og gav mig bare en normal burger. Jeg begyndte endnu engang at flippe ud. Efter at havde siddet i panik og blevet presset af mine veninder til bare at spise den, tog jeg den første bid. Og jeg kan bare huske, at det smagte virkelig godt. Jeg blev helt overrasket, og spiste den færdig. Men bagefter, følte jeg mig virkelig klam, fordi jeg havde spist så mange blandede ting sammen og jeg endte med at kaste den op.

Jeg er godt klar over, at dette er en meget mærkelig opførsel og jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kan klare at spise flere blandede ting på samme tid. Jeg ved ikke engang om det er en spiseforstyrrelse, eller om jeg bare har et meget sært forhold til mad.
Mine forældre har aldrig rigtig gjort noget ved det, måske fordi de ikke ser det som et problem.
Men ihvertfald, så ville jeg bare høre om i havde en forklaring på hvad det kunne være. Jeg har også overvejet at gå til lægen med det, men ved ikke rigtig om det bare er spild af tid.
Men ja, har i nogle forslag på hvad det kunne være, for jeg kan virkelig ikke selv finde ud af hvad der er galt med mig.

Svar:

Kære dig

Tak fordi du har skrevet ind til os. Jeg kan godt forstå at du er usikker på hvorfor du reagerer så kraftigt, og det må også være frustrerende at føle sig tvunget til f.eks. at kaste op. Som udgangspunkt kan man godt sige at du har en forstyrrelse af dine spisevaner, men når jeg læser dit brev, så tænker jeg ikke på de klassiske spiseforstyrrelser såsom anoreksi, overspisning eller bulimi. Det lyder nemlig til at det der fylder mest for dig, er både modstand mod at prøve nye smage og mod at maden blandes. Jeg vil prøve at gennemgå de to ting, og give dig nogle råd til hvad næste skridt kunne være.

Det er ikke unormalt at være kræsen, men når det bliver i så voldsom grad som du beskriver (at man kun kan spise brød med lidt smør), så begynder det at blive ret alvorligt - og endda farligt, fordi din krop ikke får den næring den har brug for. Faktisk er det sådan at når vi fødes, så er vi, fra naturens side, mere glade for den søde og fede mad (fordi vi skal kunne lide modermælk), mens at andre smage skal tillæres. Det er sådan at man skal smage på noget op til 8-15 gange (som barn) og 15-20 gange (som ung/voksen) før man begynder at kunne lide smagen. Vi har lige omkring 5000 smagsløg på tungen, og hvert smagsløg kan opfatte de fem grundsmage: sur, sød, salt, bitter og umami. For at træne sig selv til at kunne lide mere mad, er det derfor vigtigt at man både smager på forskellige ting, at man smager mange gange (det behøver ikke være den samme ting hver dag), og vigtigst af alt er nok ens holdning til at smage noget nyt. Hvis man fortæller sig selv at man ikke kan lide noget, så kan hjernen også snyde din smagsoplevelse sådan at du også vil være mere tilbøjelig til ikke at kunne lide det. Hvis du derimod har et mere åbent sind, så kan du altid bagefter tage stilling til hvordan du synes det smagte. Nogle gange kan det være en fordel at sige til sig selv at man ikke må sige noget dårligt om maden - uanset om man kan lide det eller ej. Så kan det f.eks. være at hvis du smager kylling, men ikke synes om det, så kan du sige at det smagte salt eller at det smagte anderledes end brød. Det er ikke direkte negativt, og kan være en god øvelse.

Når det så er sagt, så lyder det til at dit modstand stikker dybere end blot kræsenhed. Du beskriver at du ikke kan lide at maden rører ved hinanden, og jeg undrer mig lidt over hvordan det kan være? Hvilke tanker gør du dig når det sker? Eller når du tænker på f.eks. at spise noget? Der er en sygdom som kaldes OCD (Obsessive Complusive Disorder) som er kendetegnet ved at man har tvangstanker/tvangshandlinger. OCD findes i forskellige sværhedsgrader, lige fra den helt milde til den meget svære tilstand som i høj grad kan besværliggøre ens hverdag. OCD kommer oftest til udtryk i barndommen eller de tidlige ungdomsår, men kan for så vidt komme når som helst.

Tvangstanker (obsessioner) er ideer, tankebilleder eller indskydelser, der dukker op i bevidstheden igen og igen på samme måde. Det drejer sig oftest om frygt for at skade sig selv eller andre, frygt for smitte/kemikalier eller overdreven tvivl og behov for orden/symmetri. Tankerne er næsten altid meget generende og uhyre svære at modarbejde. Jeg tænker at det højst sandsynligt var dine tanker om den ukendte mad som fik dig til at flippe ud både derhjemme og på MCDonalds. Desuden lyder dit behov for at maden ikke rører ved hinanden som et behov for orden/symmetri.

Tvangshandlinger (kompulsioner) og ritualer er tilbagevendende handlinger, der udføres efter bestemte mønstre, ofte for at undgå en eller anden frygtet begivenhed og ofte foranlediget af tvangstanker. De hyppigste tvangshandlinger er vaske/rengøringsritualer, kontrolritualer (at tjekke ting), tælleritualer og ordens-/symmetriritualer. Det kunne f.eks. være at inddele al ens mad efter farve, størrelse eller lignende. Nogle har udelukkende tvangstanker, andre næsten ‘kun’ ritualer. Men oftest er det en kombination af begge dele.

Både tvangstanker og handlinger opleves af patienten som overdrevne og meningsløse, men på grund af den samtidige angst og følelse af uro er de færreste OCD-ramte i stand til at bryde den onde cirkel ved egen hjælp. For at få den rette hjælp, er det nødvendigt at kontakte din læge. Du skriver at du ikke ved om det bare er spild af tid, men jeg tænker at du lige nu bliver ret påvirket af det du oplever, og at det derfor bestemt ikke vil være spild af tid. Du kan få det bedre og lære at spise de ting som din krop har brug for, så du kan have det godt.

Hvis du nu har brug for at vide mere om OCD (inden du snakker med lægen) og måske fortælle lidt om hvad det er for tanker som du får, så vil jeg anbefale dig at besøge vores 1-1 chat.

Jeg håber du kan bruge mit svar!

Kærlig hilsen

Signe

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål