En mulig graviditet?
En mulig graviditet?
hej cyberhus.
jeg er her fortiden vildt nervøs, fordi jeg er bange for jeg måske/måske ikke kan være gravid. jeg er på p-piller og tager dem som jeg skal, men her for lidt over en måned siden glemte jeg helt at starte på min nye pakke om mandagen, så jeg måtte tage to piller om tirsdagen. Jeg læste mig til at jeg helst skulle bruge kondom cirka 7 dage frem, men glemte alt om det og havde sex med min kæreste efter kun cirka 5 dage. Siden da har jeg været på en lang ferie i udlandet og sprang min pause over, så har endnu ikke fået menstruation. det er meningen jeg skal have menstruation igen denne torsdag i denne uge, men jeg har slet ikke haft pms kramper som jeg normalt får op til min menstruation. Jeg har også flere gange oplevet at have kvalme og hovedpine i løbet af dagen og ved ikke om det kan være tegn på noget, men jeg er helt vildt nervøs, selvom jeg godt ved at chancen er relativt lille...
Hej med dig,
Jeg kan godt forstå du er nervøs, og tolker alle de tegn der kan være på, at du skulle være blevet gravid.
Jeg kan selvfølgelig ikke sige, om du er gravid, men blot bekræfte, at risikoen for at det er sket, ikke er så stor. Hvis jeg forstår dig ret, har du sprunget en måneds menstruation over i sidste måned. I så fald vil du nu kunne købe en graviditetstest på apoteket, på nettet eller i almindelige dagligvarebutikker nu og få svar på, om du er gravid. Ellers kan du vente til din menstruation evt. udebliver på torsdag, og så tage en test der.
Når man går og er nervøs og fokuserer meget på ens menstruation, er det slet ikke ualmindeligt, at kroppen reagerer ved fx at fjerne eller forsinke menstruationen. Menstruation er på en måde meget påvirkelig, ligesom folk der fx taber sig, har en travl periode osv. godt kan opleve lange pauser i deres menstruation. Derudover vil mange også ofte have menstruationslignende symptomer, når de er blevet gravide, så faktisk er det slet ikke nødvendigvis et skidt tegn, at du ikke har de tegn du plejer :-)
Jeg synes, du skal købe en graviditetstest og tage den med det samme eller efter torsdag, så du kan få be- eller afkræftet graviditet, og så du ikke skal gå og tænke mere på det :-)
Mange hilsner
Christina.