Gør jeg noget forkert?

brevkassespørgsmål

Gør jeg noget forkert?

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 7 år 4 måneder siden

Hej, 

Jeg er en 19-årig pige, jeg har lidt at 2 problemer som hænger sammen.

Jeg har for 2 uger siden slået op med min kæreste, havde gået med det i rimelig lang tid, og faktisk også gjort det en gang, men hvor vi besluttede os for at gå på pause i stedet pga, jeg blev bange for hans reaktion. Selvom jeg så egenligt faktisk slet ikke ville være sammen med han.

Gik med det i næsten et halvt år, pga han bar utrolig jaloux, holdte øje med hvor jeg var og hvad jeg lavede, pga han åbenbart kunne se det på sin mobil. kunne ikke have det sjovt med mine venner, eller veninder når vi var sammen. Fordi så følte han at de var vigtigere end ham, når jeg ikke lige havde tid til at være sammen med ham, og gjorde mig for det meste i dårligt humør. Holder så meget af ham, og kunne ikke stå med tanken om at skulle knuse et hjerte, og miste en person der betød rigtig meget for en. Jeg var bare ikke forelsket mere..

Jeg begyndte at blive mere interesseret I andre drenge, gjorde ingen ting. Men følte mig som et meget dårligt menneske, når jeg fik den følelse.

Det endte med det der skulle til, for jeg kunne tage mig sammen til at slå op med ham, var jeg kyssede med en anden dreng. Og vi begyndte at skrive lidt sammen, men der var ikke mere. 

jeg slog så op med min kæreste, og begyndte at ses lidt med ham her. Han sagde så han var faldet for mig, og syntes tingende gik lidt for stærkt, efter så kort tid. er begyndt og blive lidt glad for ham, men føler mig som et utroligt dårligt menneske, over for min Eks.

har blokeret ham over alt, som gør ret ondt at skulle gøre, men mere for ar give han noget plads til at rase ud. men han skriver konstant, og sviner mig til, fordi jeg ikke vil være sammen med ham, for tilstendt billeder af ham, hvor han skriver han ikke kan leve uden mig. Og skriver lange breve om at skulle tage ham tilbage. Men vil bare ikke være han kæreste og det utroligt hårdt at skulle afvise en person gang på gang, som er så knust. Har grimt skrevet til ham, og prøvet at holde mig så neutral så muligt, for der ikke skulle komme noget had Imelem os.

Er jeg er dårligt menneske med de ting jeg gør?

Svar: 

Hej med dig,

Lad mig slå fast først og fremmest: Nej, du er absolut ikke et dårligt menneske. Du lyder derimod som et sødt, empatisk og følsomt menneske, som ikke har lyst til at såre andre, og dét er da kun positivt!

Det er rigtig svært at såre andre mennesker - og selvom det er hårdt, så er det jo godt, at man ikke nyder at påføre andre smerte. Man kan altid være bevidst om hvordan man gør det forbi, og man kan gøre det på en respektfuld måde, men når man har gjort det, er man nødt til at tænke på sig selv. Tænk hvis du skulle have levet flere år af dit liv med en jaloux kæreste, som du ikke var forelsket i, når du istedet kunne have festet, hygget med dine venner eller mødt en anden fyr, som du kunne blive rigtig forelsket i, og som kunne gøre dig rigtig glad. Det er klart, at din eks giver dig dårlig samvittighed, når han skriver, at han ikke kan leve uden dig og så kraftigt udtrykker sin sorg over at I ikke er i et forhold længere. Men han skal nok komme sig over det, han skal bare lige indse, at det faktisk er helt forbi. Jeg synes derfor det er vigtigt, at du bliver ved med ikke at tvivle på din egen beslutning, så du dermed også viser ham, at du står fast og ikke har lyst til at være kærester med ham længere. Alt det du gør med at blokere ham osv., lyder også som fornuftige valg, for det kan være svært at håndtere én som skriver hele tiden og som man hele tiden føler sig forpligtet til at svare.

Du fortæller også, at du har mødt en ny fyr, som du er blevet lidt glad for. Igen, gør det dig ikke til et dårligt menneske, at du har fået øjnene op for en anden. Du har tydeligvis været ovre din ekskæreste i et godt stykke tid, og derfor er det også helt naturligt, at du hurtigt falder for en anden, for i dit hoved og din krop, har du været klar til at komme videre længe. Det er ikke noget du skal have dårlig samvittighed over, men af respekt for din eks, ville det måske være en god idé, at holde det hemmeligt indtil din eks er lidt mere videre, så han ikke bliver endnu mere ked af det. At blive slået op med er svært, men at se den person man har været kærester med også er sammen med en anden, gør lige det hele lidt sværere.

For mig lyder det som om du har truffet alle de rigtige valg. Du har valgt at tænke på dig selv og slå op med en fyr, som du ikke var eller er forelsket i, og nu er du blevet lidt glad for en anden og er klar til at komme helt videre. Din eks skal bare have lidt tid, og selvom det er træls at modtage alle disse beskeder og breve, så kan du ikke styre hans reaktion. Han skal nok komme på bedre tanker :-)

Mange hilsner

Christina.

 

Christinas billede
Christina fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program