har gjort noget rigtig dumt!!

brevkassespørgsmål

har gjort noget rigtig dumt!!

brevkassespørgsmål af
secret
14 år
Oprettet 7 år 5 måneder siden

hej brevkasse.

har den skønneste kæreste vi har været sammen i 2 år!

da vi begge er jomfru har vi fra starten aftalt vi først vil have sex når jeg blev 15 osse fordi han er 3 år ældrer end mig så han skal ikke få problemer.

men her i starten af sommerferien begyndte jeg og snappe mere med hans bedste ven fordi jeg kedet mig og han er sjov og skrive med for han er meget anderledes end min kæreste han er mere typen der fester og træner og er ret pæn og så har han haft sex med en jeg kender som sagde det var godt, så jeg endte med og gøre noget dumt. han spurgte om jeg ville ses så tog over til ham og vi så bare film men så kyssede vi og endte med og have sex.

fik pisse dårlig samvittighed og tog hjem og græd fordi jeg ikke vil miste min kæreste. men hans bedste ven ringede og trøstede mig og sagde jeg ikke ville miste min kæreste, så mødtes vi igen for at snakke om det og så kom vi til og kysse igen og have sex igen.

han har lovet mig aldrig og sige det til nogen så jeg ikke mister min kæreste men problemet er vi stadig har sex. måske har vi gjort det over 10 gange nu. begynder og få mega dårlig samvittighed over for min kæreste da han spørger hvor jeg er henne osv.

hvad synes i jeg skal gøre.

Svar: 

Hej med dig,

Sikke en situation, du står i. Først og fremmest er det en rigtig god og moden beslutning din kæreste og dig har taget om at vente med at have sex til du er 15. Det er meget ansvarligt, og kan være svært når man har været sammen så længe som I har. Det skal I have stor ros for!

Du fortæller, at du dog er i den situation, at du er begyndt at have sex med din kærestes bedste ven, og du spørger, hvad du skal gøre.

Efter min mening, så bør du fortæller din kæreste, at du har været ham utro. Du har valgt at være ham utro mange gange, og det synes jeg, din kæreste fortjener at vide, så han kan tage stilling til om han har lyst til at tilgive dig. Du må dog forvente, at din kæreste formentlig vil have meget svært ved at skulle tilgive dig. Havde du kun haft sex med din kærestes bedste ven én gang, var det måske nemmere for dig at få tilgivelse, men når du så mange gange har haft sex med ham er det jo blevet et meget aktivt valg om at være utro, som du har truffet. Og på den måde har du også valgt at skabe nogle udfordringer for dig og din kæreste, og det synes jeg, du må tage konsekvensen af hvad end den bliver.

Udover at det er mest fair overfor din kæreste at høre sandheden, så synes jeg også du skal fortælle det, så du ikke risikerer at din kæreste pludselig hører det fra en anden. Sådan noget har det med at slippe ud, også selvom det egentlig skal holdes hemmeligt. Det kan være din kæreste opdager en sms, Facebookbesked eller at din kærestes bedste ven eller du selv vælger at betro jer til én, som så siger det videre. Det kan også være, at din kærestes bedste ven pludselig rammes af så dårlig samvittighed, at han ikke kan holde det hemmeligt mere. Der er så mange muligheder for at det kan slippe ud, og med tiden vil det med stor sandsynlighed ske. Hvis du selv fortæller det, vil det formentlig være nemmere for din kæreste og dig at holde en god tone, hvorimod at din kæreste nok vil være kørt meget mere op, hvis han får det at vide fra nogle andre.

Det er en svær situation du står i, for det lyder som om du er rigtig glad for din kæreste. Nogle gange kommer vi bare til at træffe nogle valg i livet som kan have konsekvenser for os, som vi egentlig ikke ønsker. Selvom det er svært, er det lærerigt og kan være med til at modne os mere.

Mange hilsner

Christina.

Christinas billede
Christina fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program