Hej med dig,

Det er nogle gode spørgsmål du kommer med, og et emne, som jeg godt kan forstå, fylder meget for dig. Det må ikke være en nem beslutning, at droppe kontakten med sin mor, og jeg kan godt forstå, at du kan komme til at tvivle på din beslutning.

Nu skriver du intet om din forhistorie eller din og din mors forhold, men når jeg læser det du skriver, tænker jeg klart, at det selvfølgelig er helt okay, at træffe en beslutning om, at man ikke har lyst til at se ens mor, hvis hun udøver psykisk terror på én, og dermed ikke bidrager til din glæde og dit selvværd. Det lyder som om, du har truffet den beslutning, der er bedst for dig, og det er en meget moden og ansvarlig beslutning at tage.

At tage sådan en svær beslutning, behøver jo heller ikke være forevigt. Bliver din mor bedre eller føler du dig på et tidspunkt bedre i stand til at håndtere hende, så kan det være, at du har lyst til at have kontakt med hende igen. Det kan også være, at du ikke får det sådan, og så er det sådan. Jeg synes du skal tro på dig selv og din beslutning og være stolt af, at du tager ansvar for dig selv og dit liv og de ting, som gør dig glad. Så må det være din mors eget ansvar at finde det, som gør hende glad.

Du er altid velkommen til at skrive igen, skulle du have brug for det!

Mange hilsner

Christina.