Kære dig

Jeg kan godt forstå at du har brug for at snakke med nogen om det du oplever, og jeg er rigtig glad for at du har skrevet ind til os.

Det kan være utrolig frustrerende at føle sig tvunget til at gøre eller være noget, som man ikke føler sig tilpas med, og der er mange som, ligesom dig, ikke ønsker at drikke. Desværre er det rigtig svært i gymnasiet, hvor meget af fritiden er fyldt op med fester, fredagsbar og alt muligt der involverer alkohol, og det kan nærmest føles som en konstant kamp hvor man skal forsvare sig. Både over for dem som siger at de forstår og dem som slet ikke forstår. I den forbindelse synes jeg at det er rigtig fedt at du har veninder som støtter dig, selvom jeg også godt kan forstå at du har svært ved at tro på dem. Du skriver at du ikke oplever at de kan forstå det, fordi de ikke har oplevet det samme som dig, men samtidig er du i tvivl om hvor meget dine tidlige oplevelse har påvirket dig. Jeg synes du skal vide at din barndom godt kan have påvirket dig, og at der er mange andre unge som, ligesom dig, som ikke ved hvilken betydning det har. Derfor vil jeg i det følgende fortælle lidt om hvilken betydning det kan have at du er vokset op med en forælder der drak, og hvad du kan gøre.

Du skriver at du voksede op med en mor som drak, og som til sidst døde af en blodprop. Nu oplever du at du føler dig utryg, utilpas og hele tiden oppe på mærkerne når du er i situationer hvor der bliver drukket, og det giver rigtig god mening, fordi alkohol har været skyld i meget voldsomme oplevelse så tidligt i dit liv. Selvom man ikke kan huske konkrete situationer fra man var barn, så kan man snakke om en krops-hukommelse. Altså at din krop reagerer på forskellige inputs, f.eks. lugte, lyde eller stemninger, og det kan være svært helt at vide hvorfor det sker, men det er ofte meget ubehageligt. På det du beskriver, så lyder det til at det måske nogle gange er det der sker for dig. Der kan være mange grunde til at din søster ikke oplever det på samme måde, og jeg tænker på om du måske har snakket med hende om hvad du oplever? Måske kender hun godt følelsen selvom hun ikke viser det? Måske oplever hun andre ting som påvirker hende? 

I forhold til dine veninder, så tænker jeg også på om du mon har forklaret dem om din barndom? Selvom at de ikke har oplevet det samme som dig, så tænker jeg at det kan give dem en bedre forståelse af hvorfor du ikke ønsker at drikke, og samtidig vil de måske være bedre til at støtte dig når du begynder at føle ubehag? Det kan også være at I skal aftale at du meget gerne vil være med i fællesskabet, men at du gerne vil se dem uden at I skal drikke. Der er mange andre ting man kan lave uden alkohol (f.eks. brunch, hyggeaften, biograftur, sport, filmaften eller lignende), og det lyder til at de holder af dig og gerne vil have dig med til ting. Så måske skal I bare finde nogle andre ting som ikke involverer alkohol? Nogle gange så kan det være rigtig svært at vide hvordan man skal hjælpe andre, og endnu sværere at spørge dem om hvad de har brug for. Så hvis du har mod på at tage det første skridt, og fortælle dem om hvad du har brug for, så er jeg sikker på at de gerne vil støtte dig. 

Derudover tænker jeg også at du måske kan prøve at tage en snak med jeres lærer, og fortælle at du synes at alkohol fylder rigtig meget i jeres klasse. Særligt fordi du ikke ved om du kan overskue at komme igennem et år mere i din klasse, så lyder det til at det er nødvendigt at I tager en snak om alkohol-kulturen og hvordan man kan respektere  når der er nogen der ikke ønsker at drikke. Du behøver ikke at indrømme at det er dig der har det ubehageligt med det, fordi jeg ved at det kan være rigtig svært at snakke om, men måske kan du nævne at du ved der er andre som synes det er svært. Eller at det nogle gange kan føles som om at man er tvunget til at drikke. 

Uanset om du vælger at snakke med din søster, dine veninder eller din lærer, så kan det være en svær snak at tage. Særligt når du ikke er helt sikker på hvad din barndom betyder og derfor vil jeg gerne fortælle dig om et særligt rådgivningstilbud som jeg tror kunne være noget for dig. Det hedder Projekt BRUS, og er et gratis tilbud til børn og unge der er vokset op i familier, hvor der har været problemer med rusmidler. F.eks. alkohol. De har en anonym chat (som du også kan finde her på cyberhus), hvor du kan møde en rådgiver hver torsdag aften kl.18-21, som også kan hjælpe dig med at forstå det du oplever og hvilken betydning din barndom har haft. Det lyder ikke til at du tidligere har fået hjælp til at forstå, og derfor er det rigtig sejt at du skriver herind. Derfor tænker jeg også at BRUS kunne være noget for dig. Du er selvfølgelig også velkommen i vores chat.  

Jeg håber du kan bruge mit svar og at du har mod på at tage det næste skridt. Husk at du ikke er alene og at der er hjælp at hente.

Kærlig Hilsen

Signe