plejefamilie
plejefamilie
jeg kom i en plejefamilie, hvor plejefaren var rigtigt glad for mig og min pleje søster... jeg ved godt at det er et år siden nu, men jeg kan ikke komme over det... hvad skal jeg gøre??
Kære du
Jeg er ked af at du har måtte opleve, at blive udsat for en plejefar der udsatte dig og din søster for overgreb. Det er bare ikke rimeligt.
Jeg kan sagtens forstå at du har svært ved at komme over det, for den slags oplevelser er desværre svære at komme over. Jeg tænker du allerede har gjort noget rigtig godt, ved at skrive her i brevkassen. Så har du nemlig allerede besluttet dig for at søge hjælpen. Du er på rette vej.
Jeg tænker, at du selvfølgelig har brug for mere hjælp. At du har brug for et sted, hvor du kan tale med nogen om det du har oplevet, og på den måde få hjælp til at få de svære følelser og tanker til at fylde mindre.
I forbindelse med at du var i plejefamilie, tænker jeg at du nok havde en fast kontaktperson hos din kommune? Hvis du havde det, og det var en person du følte dig tryg ved, kunne det være en mulighed at starte med at kontakte ham/hende.
Det kan også være der er en anden voksen, som du føler dig tryg ved. En lærer eksempelvis?
Hvis du ikke tænker der er nogen du er rigtig tryg ved, kunne din kommunes åbne anonyme rådgivning måske være en mulighed. Der kan du henvende dig og fortælle om det du har oplevet, uden at fortælle hvem du er til at starte med. Du vil kunne spørge hvordan du kan få hjælp i din kommune, og hvad der vil ske hvis/når du fortæller hvem du er. Fordelen ved at henvende sig til kommunen er, at de ved præcis hvordan du kan få hjælp. Det kan nemlig være meget forskelligt, hvordan man gør fra kommune til kommune.
Et sidste forslag kunne være at klikke forbi vores chat og snakke med en rådgiver om, hvordan og hvor du kan søge mere hjælp. I vores 1-1chat kan du tale med en frivillig rådgiver. Måske bor du ien af de kommuner som har deres egen chat på Cyberhus. Du kan se hvilke her
I begge chats, kan du selvfølgelig være helt anonym.
Som sagt er jeg sikker på at du er på rette vej. Selv om du nok slet ikke har lyst til at tale om det du har oplevet, men helst ville kunne glemme det, så er det ofte lige præcis det at få talt om det, der hjælper. Jeg håber du vil prøve at tage endnu et skridt og søge endnu mere hjælp.
Mange hilsner
Niels-Christian