Hej Du!

Først vil jeg starte med at fortælle dig, at jeg synes det er rigtig sejt, at du har valgt at skrive til brevkassen, så du ikke længere skal gå alene med dine tanker og følelser. Og du er faktisk rigtig god til at beskrive, hvordan du har det.

Jeg tror bestemt ikke, at du er ved at blive unormal, men tværtimod at du tumler med nogle ting som gør at du har det svært med at være tæt på andre og give eller modtage omsorg. Og jeg er sikker på, at du men noget hjælp vil kunne finde ud af, hvorfor du har det sådan – og dermed også få hjælp til at ændre det.

Det jeg tror, der sker med lige nu er, at den facade som du har sat op for at beskytte dig selv – nu er blevet så ”hård”, at du ikke rigtig oplever medfølelse for andre mennesker, og måske nogle gange bliver nødt til at gøre voldsomme ting, for overhovedet at kunne mærke dig selv og dine egne følelser.

Du fortæller, at din mor ikke var i stand til at give dig den omsorg og kærlighed, som du havde brug for, og at hun slog dig. Og du havde heller ikke meget hjælp at hente i din far. Det lyder som, at du allerede i en tidlig alder lærte, at du ikke kunne stole på at andre mennesker fordi dine forældre kunne finde på at slå dig og gøre dig ked af det. Jeg tror, at det måske er derfor at du har udviklet en facade. En facade som gør, at det ikke er muligt for andre at såre dig følelsesmæssigt igen.
Da du blev ældre og mødte en fyr som viste dig omsorg, blev du igen svigtet, da han overfaldt dig. Og så fik du igen bekræftet, at du ikke kan stole på, at andre mennesker vil dig det godt. Måske kan det være derfor, at du har svært ved at modtage kærlighed og omsorg fra andre, fordi du har fundet ud af, at det kan gøre ondt at lukke andre ind, og derfor er det bedre at lade være – selvom det gør dig ensom.

Måske er grunden til at du skærer i dig selv, bliver voldelig og får lyst til at slå andre ihjel - at den mur, som du har opbygget for at undertrykke dine følelser, er ved at falde samme. Det er nemlig sådan, at selvom man undertrykker sine følelser og ikke mærker dem, så er de stadigvæk inden bag ved facaden. Og på et tidspunkt vil de fylde så meget, at de kommer frem. Jeg tror, at grunden til at du oplever voldsomme ting, som lysten til at slå andre ihjel og skære i dig selv er fordi, at dine følelser har behov for at blive hørt. Du bliver nødt til at mærke og acceptere de tanker og følelser, som du går rundt med – for først når du gør det, så vil det hele fylde mindre for dig. Jeg tror, at dine følelser ”larmer”, fordi de prøver at fortælle dig noget. Du har været rigtig god til at ignorer dem i lang tid – og derfor bliver de nu nødt til at ”larme” meget i form af trangen til at være voldelig og tanker om at slå ihjel, for at få dig til at lytte.

Jeg tror derfor, at du har brug for at lytte til dine følelser for at finde ud af, hvad de prøver at fortælle dig. Fordi du i så lang tid har bygget en mur op, og ikke lyttet til dine følelser så har du måske brug for hjælp til at mærke dine følelser. Jeg tror derfor, at det kunne være godt for dig, hvis du kom i kontakt med en psykolog. Jeg vil derfor anbefale dig, at snakke med din læge om, hvordan du har det. Lægen vil måske kunne hjælpe dig med at finde en psykolog eller en anden, som kan hjælpe dig med at få det bedre. Hvis du ikke føler, at du kan snakke med din læge om det, kender du måske en anden voksen, som kan hjælpe dig? Du er også velkommen til at kigge for bi chatrådgivningen her i Cyberhus.dk, og få en snak med en rådgiver om, hvem du kan snakke med, hvad du skal sige eller andre spørgsmål du måtte have. Chatten er åben mandag til torsdag kl. 14-19 og fredag kl. 13 -16.

Hvis du har mod på at snakke med din læge, men synes det er svært kan du vælge at printe det, du har skrevet her i Cyberhus samt mit svar, og vise det til lægen. Du beskriver nemlig rigtig godt, hvordan du har det – og at du har brug for hjælp til at blive en glad pige, som tør stole på andre mennesker.

Jeg håber, at du kan finde lidt hjælp i mit svar.

Held og lykke
De bedste tanker
Marianne