MIn veninde vil mere

brevkassespørgsmål

MIn veninde vil mere

brevkassespørgsmål af
LarsV
15 år
Oprettet 6 år 11 måneder siden

Jeg er en dreng på 15 år og jeg har en god veninde som også er 15 år, som jeg har haft i omkring 10 år nu.
Vi kan snakke om alting uden det bliver akavet.
Men har på det seneste er hun blevet lidt mærkelig. Hun er begyndt at snakke meget om sex og sexualitet.
Det er i sig selv ikke mærkeligt, men hun er også begyndt at blive meget nærgående.
Hun snakker meget om min pik, og at hun gerne vil røre ved den og have den i munden. Og stiller spørgsmål om, hvordan den smager.
Hun er også begyndt, når vi sover sammen at klæde om i samme rum som jeg er, og hun tager altid alt tøjet af, så jeg kan se både hendes bryster og fisse.
På samme tid står hun også og kæler for hendes bryster og piller ved sig selv.
Om natten (Vi sover i en dobbeltseng) plejer hun at kravle helt over til mig og gnide sig op af mig samtidig med at det er tydeligt hun ligger og roder i sin fisse.

Hjælp Cyberhus.dk, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
Hilsen den forvirrede dreng.

Svar: 

Hej med dig,

Jeg kan godt forstå du synes det er en svær situation du er havnet i. Det er ikke altid nemt at være ærlig overfor dem som står os tættest. Det er rigtig dejligt at høre at I har et rigtig godt og tæt venskab, som har holdt i over 10 år. Det er så vigtigt at have mennesker omkring sig, som man kan snakke med, gå til når man har brug for støtte og som man kan holde af. Jeg kan dog sagtens sætte mig ind i at det er ubehageligt når noget så ændrer karakter, og jeg kan sagtens forstå det er svært for dig at finde ud af hvad du skal gøre. Jeg håber du kan bruge mine tanker omkring situationen.  

Jeg tænker noget helt centralt i dit problem handler om grænser. Sådan som jeg forstår dig, så er det grænseoverskridende det din veninde gør og siger, når I er sammen. Det kan jeg godt forstå hvis det er. Derfor tænker jeg også det er rigtig vigtigt, at du får sagt tydeligt fra overfor det, også selvom det har stået på i et stykke tid nu. Jeg kan godt forstå hvis du er bange for hvordan hun vil reagere og måske også om du kan risikere at miste en meget god veninde. Det er aldrig til at vide hvordan et andet menneske vil reagere, men i sådan nogle situationer som denne er det vigtigt at stå ved hvordan du har det med det, og sådan som jeg forstår det, så lyder det ikke til at du har lyst til at jeres forhold skal få denne seksuelle karakter. Jeg tænker derfor det kunne være en god idé at tage afstand fra de ting hun gør. Når hun for eksempel begynder at klæde om i samme rum som dig, så sig eventuelt til hende at det har du ikke lyst til og gå eventuelt selv et andet sted hen og klæd om. Når hun lægger sig tæt op ad dig, så sig eventuelt at du ikke har det godt med at ligge så tæt sammen, og flyt dig lidt væk. Når hun stiller grænseoverskridende spørgsmål, så sig eventuelt at du ikke vil svare på den slags spørgsmål, da du føler det er over grænsen. Spørg hende eventuelt hvorfor hun spørger sådan.

Måske kunne det også være en idé at snakke med din veninde om hvordan hun egentlig har det med dig. Ser hun dig som en god ven, som hun kan snakke med alt om, eller er hun måske begyndt at have flere følelser for dig? Det kan sagtens være, at hun føler du er så god en ven, som hun er så tryg ved, at hun godt føler hun kan spørge dig om seksuelle spørgsmål, og måske eksperimentere lidt med dig når I sover sammen, men det kan også være at det er et forsøg på at ændre jeres forhold over i en retning af at blive mere kærester. Det kan jeg af gode grunde ikke udtale mig om, men jeg kan foreslå at du snakker med hende om det, da jeg ud fra dit brev kan få en mistanke. Sådan en snak kan man sagtens have på en respektfuld og følsom måde, uden at være bebrejdende eller sårende. Det bliver helt sikkert svært for jer begge, men jeg tror måske det er nødvendigt, hvis I skal kunne fortsætte som normalt. Alt efter hvad hun svarer kan du måske forberede dig lidt på hvordan du vil have det med de forskellige mulige svar. Hvordan ville du for eksempel have det hvis hun er belevt forelsket i dig, ville I kunne fortsætte med at være venner, ville I kunne blive kærester? Jeg håber det giver mening?

For lige at gøre det helt klar, så skal du vide at det altid er helt okay at sige fra overfor adfærd man ikke bryder sig om! Også selvom det er en god og tæt veninde! Hvis I skal kunne fortsætte med at være rigtig gode venner, så tror jeg du bliver nødt til at være ærlig overfor hende og sige fra når du ikke føler at det er rart mere. Jeg kan jo ikke vide hvorfor hun gør som hun gør, men jeg tror bestemt ikke hun er ude på at såre dig eller gøre dig utilpas, så måske er hun ikke klar over hvordan du faktisk har det med at hun opfører sig på denne her anderledes måde end hun plejer.

Jeg ønsker dig alt det bedste fremover!

De bedste hilsner,

Astrid

Astrids billede
Astrid har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program