P-piller hjælp

brevkassespørgsmål

P-piller hjælp

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 11 år 1 måned siden

Hej Jeg er ret forvirret omkring det med p-piller Jeg har forstået det sådan at i p-pille pausen kan man ikke blive gravid hvis man dyrker ubeskyttet sex.. Men hvis man derimod glemmer en p-pille kan man godt? Hvad nu hvis man glemmer en p-pille og bare holder p-pille pausen der.. kan man så ikke blive gravid Mvh den forvirrede

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt forstå, at du er forvirret omkring p-piller - det er heller ikke altid lige nemt at finde rundt i.

Du har helt ret i, at man ikke kan blive gravid, selvom man holder den 7-dages pause med p-pillerne. De virker nemlig stadig i den periode - hvis man har taget dem rigtigt de andre dage! P-piller virker på den måde, at man tager en hver dag i 21 dage, hvorefter man holder en pause på 7 dage, hvor man får sin menstruation på et tidspunkt et par af de dage. P-pillerne indeholder en masse hormoner, og grunden til, at de virker i de 7 pausedage er fordi, menstuationen er en kunstig menstruation (når man tager p-piller). Altså beskytter p-pillerne i alle 28 dage i en piges cyklus.

MEN som du også selv er inde på; hvis man glemmer en p-pille, så kan man ikke være sikker på at være beskyttet. Det er lidt forskelligt fra p-pillemærke til p-pillemærke, hvad man skal gøre, og det kommer også an på, hvornår i cyklussen, man har glemt pillen. Ved mange p-pillemærker gør det f.eks. ikke noget, hvis man glemmer én i uge 2, hvis man husker at tage den, så hurtigt, man kommer i tanker om det. Men det kan man læse i den indlægsseddel, der følger med.

Du spørger, om man ikke bare kan holde pause, hvis man glemmer en p-pille, og så få sin menstruation der, og det er et godt spørgsmål, men det er desværre ikke så let. En piges cyklus er, som sagt, 28 dage, og derfor er p-pillerne tilpasset dertil. Man skal derfor helst tage alle i en pakke (altså 21 stk) for at være beskyttet. Glemmer man en p-pille og kommer i tanker om det inden 12 timer, så tager man den bare med det samme, og så er man stadig lige så godt beskyttet.

Jeg håber, at mit svar kunne hjælpe lidt på forvirringen, for p-piller ER lidt forvirrende at finde ud af i starten :-) og ellers skriver du bare ind igen!
De bedste hilsner
Anne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program