Hej med dig

Når jeg læser dit brev, så kan jeg nærmest mærke, at du har haft det rigtig skidt den dag, du sendte det. Og det har du måske stadig. Det er ikke let at føle, at man har ødelagt en masse ting. Det er faktisk en stor byrde at gå rundt med, og det lyder som om, du er meget tynget af den lige nu. Det er sejt at du skriver det hele så ærligt i dit brev, og jeg vil komme med mine tanker omkring det herunder. 

Du skriver, at du gerne vil have det bedre og at du får hjælp fra kommunen og går til psykolog. Du skal vide, at du har taget nogle gode og vigtige skridt, fordi du har bedt om hjælp. Det kræver rigtig meget mod at lukke andre ind i det, som gør ondt. Og det er bestemt ikke nemt, så det er flot at du er godt igang med din proces. Det kan også være udfordrende at åbne sig overfor fremmede mennesker. Du kan overveje, om du skal fortælle din psykolog om dine tanker - og det med at åbne dig. Det kan være noget, I så tager en snak om, og måske vil det hjælpe at være helt ærlig omkring, hvordan du har det. Husk og på, at når man begynder på processen om at få det bedre, så kan det være helt naturligt at tænke, at så må det gerne gå hurtigt. Det giver rigtig god mening. Dog er det ofte sådan, at det kræver tid - og nogle gange længere tid end man tror - at få det bedre. I sin process taget man små skridt ad gangen. De kan være bittesmå. Og det kan føles som om, man slet ikke rykker sig eller får det bedre. Man kan opleve at det går op og ned. Men det vigtigste at huske på er, at de skridt man tager, er i en god retning. Som på et tidspunkt vil give en følelse af, at man faktisk er kommet ret langt. Måske kan du bestemme dig for at skrive ned, hvordan du har det lige nu - og så huske tilbage på tiden før du fik talt med nogen - er der sket fremskridt? Måske kan du gøre det igen om en måneds tid og se forskellen. Er der måske nogle punkter, som har rykket sig? 

I dit brev skriver du, at du er en glad pige, men det føler du ikke lige nu. Og du føler ikke at du fortjener at være glad. Og ved du hvad - sådan kan man godt have det. Og det er helt ok at have det sådan. Det er dér, du er lige nu. Forhåbentlig vil du dog engang kunne se, at du helt sikkert fortjener at have det godt og være glad, ligeså meget som andre folk omkring dig. For det gør du. Indtil da kan det være svært at gå rundt med den følelse - og det kan være, du føler behov for at læsse af - som du har gjort i dette brev. Du skal endelig bare skrive igen og jeg kan også anbefale dig at ringe til Livslinien, hvis du har en dag med tanker om at skade dig selv. Hvis du har mod på det kan du sætte ord på tankerne overfor din psykolog også. Og har du svært ved det, kan du evt overveje at skrive et brev og tage det med. For nogle personer er det nemmere at lukke op, når man bare sidder alene derhjemme med en kuglepen i hånden.

Jeg ønsker dig en god proces, som forhåbentlig fører til at du får det bedre, end du beskriver det lige nu. Det fortjener du.

Mai