En slags 'hinde' i menstruationsblod

brevkassespørgsmål

En slags 'hinde' i menstruationsblod

brevkassespørgsmål af
Den tvivlsomme
17 år
Oprettet 7 år 7 måneder siden

Hej!

Jeg er på p-piller og dyrkede sidst sex for en måneds tid siden. Fordi jeg har sprunget menstruationen over fire gange fik jeg en gennembrudsblødning for et par dage siden. Her til morgen skulle jeg skifte bind, og ser så at der er en form for 'hinde' i blodet. Det var som om det var et stykke hinde der kom oppe fra skeden, men jeg er ikke helt sikker... Jeg vil beskrive det som en slags slimet hinde, der var rød ligesom blodet.

Håber at du kan hjælpe mig, da jeg er lidt i tvivl om hvad det kan være

Svar: 

Hej

I menstruationscyklus vil livmoderens slimhinde gradvist modnes for at gøre sig klar til at et befrugtet æg kan sætte sig fast. Hvis der ikke befrugtes et æg, vil livmoderens slimhinde afstødes og man får menstruation.

Menstruation består altså både af selve slimhinden og blod fra de kar, der er i livmoderen.  Efter menstruationen modnes livmoderens slimhinde gradvist op til næste ægløsning. Når man tager p-piller, får man ikke ægløsning, men der sker samme modning af slimhinden i cyklus. .

Når du springer menstruationen over ved at tage flere pakker p-piller i træk ,forlænges perioden hvor slimhinden modnes, og den kan derfor blive tykkere. Det du har observeret i din menstruation, har været denne slimhinde. Grunden til at du ikke tidligere har bemærket den kan være, at den har været tykkere ved denne menstruation pga. den lange periode fra sidste menstruation.

Hilsen Emilie

Emilie har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program