Det er svært for mig!

brevkassespørgsmål

Det er svært for mig!

brevkassespørgsmål af
Anonym
22 år
Oprettet 7 år 2 dage siden

Jeg går til psykolog. Det er svært at tale om svære ting. Jeg kom til at græde idag derhenne. Og det synes jeg er så skamfuldt! Jeg græder ikke normalt foran andre. Jeg har gennemgået meget og det er jo derfor at jeg er der. Men jeg skammer mig! Ved hun, at man ikke selv er voldelig, selv om man har været udsat for vold? Ved hun, at jeg ikke vil ydmyge andre, selv om jeg ikke har mædt andet end ydmygelse fra min familie? Ved hun, at jeg ville gøe mig umage ift en kæreste, hvis jeg havde en? 

Hun er den første voksen der lader til at ville mig det godt, hjælpe.

Men når jeg fortæller om de her ting, så siger hun ikke, at hun selv bliver ked af at høre på det, hvorfor ikke? Synes hun det er ligemeget? Eller er det fordi psykologer ikke bliver kede af det? 

Jeg skal derhen i næste uge. Jeg er så flov over, at jeg kom til at græde!

Jeg ser mig selv meget negativt, det skal hun også hjælpe mig med!

vh

Pigen der føler hun er en fiasko. 

Svar: 

Kære du

Jeg kan godt forstå du synes det er svært. At tale om de oplevelser, følelser og tanker der fylder meget indeni, er meget svært. Jeg tænker ikke der er noget som helst underligt eller ved at du har det så svært ved det. Og jeg tænker også at det er meget naturligt at du kommer til at græde. 
Husk at du er en af de seje og modige der tør sidde hos en psykolog, og vise at du er sårbar. Det er der mange der ikke tør. Det er altså dig der er den stærke. 

Jeg kan garantere dig at psykologen er helt okay med at du græder. Ligesom det er almindeligt for en tandlæge at møde patienter der er bange, og en læge at møde patienter som er flove over en eller anden sygdom, så er det helt almindeligt for en psykolog, at møde mennesker som har svært ved at få orderne ud og som græder.

Jeg tror sagtens at din psykolog kan blive berørt af din situation, og de ting du fortæller. Når hun måske ikke giver udtryk for det tror jeg det er fordi hun ikke ønsker at gøre samtalerne endnu sværere for dig. Jeg møder ofte unge som fortæller at de ikke vil tale med andre om de svære tanker de har, fordi de ikke vil gøre andre kede af det. Jeg tænker at det er det din psykolog gerne vil undgå. Hun er der for at hjælpe dig med at finde "hoved og hale" i de ting du kæmper med. Det kan hun bedst ved at have et overblik, og ikke selv blive lige så ked af det som du er. Selvom jeg godt kan forstå, at det også kunne føles rart at se hvordan de her ting også kan berøre et andet menneske, så tror jeg din psykolog har bedst værdi for dig, hvis hun ikke også blive ked af det. 

Når det så er sagt, så fornemmer jeg at du bliver usikker på hende, fordi du ikke helt hvad hvad hun tænker, når hun ikke reagerer som du havde forventet...er det rigtigt? 
Det synes jeg du skal sige til hende. Tillid og tryghed mellem dig og din psykolog er det vigtigste for at jeres samtaler bliver gode. Og hvis du er usikker på hende, er det svært at få det til at fungere. Hvis du fortæller hende hvordan du har det, kan hun forklare dig hvorfor hun reagerer som hun gør. Det tænker jeg vil give dig mere ro. På den måde er du bedre afstemt med hvad du skal forvente, og hvad hun forventer af dig. 
Hvis du synes det er svært at sige direkte til hende, kan du overveje at skrive det til hende. 

Der er intet i det du føler. Ikke at det er svært at snakke med psykologen og heller ikke at du bliver rigtig ked af det og kommer til at græde. Det er heller ikke forkert at føle dig usikker på psykologen, når du er i tvivl om hvad hendes reaktion, eller manglende reaktion betyder. 

Husk at det du gør hver gang du går til psykologen er noget af det sværeste for et menneske. At åbne sig, og vise sin sårbarhed. At du er kommet så langt som du er, viser at du er modig...en fighter. Hold fast og bliv ved med det. 

Mange tanker
Niels-Christian

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program