Hej med dig

Det virker til, at det har været hårdt for dig at starte i en ny klasse, og det lyder til, at du er begyndt at føle dig alene.

Jeg forstår godt, at du har lyst til at være en del af de andre, og være med til at snakke i frikvartererne osv. Det må være virkelig hårdt, at blive holdt udenfor som det lyder som om, at du føler, at du bliver. Det lyder rigtig ubehageligt, at de andre kan finde på at spørge dig, hvad du laver ved deres bord, og jeg tænker, at det er rigtig uretfærdigt, at de behandler dig sådan. På det du skriver, kan jeg høre at du er begyndt at trække dig tilbage, og derfor holder dig mest for dig selv. En del af det at gå i skole handler om at have det godt med de andre i klassen, og der burde selvfølgelig være plads til alle. Du fortjener, derfor slet ikke at blive holdt udenfor, og du skal vide, at det ikke er din skyld. Jeg vil prøve at skrive mine tanker om, hvad du kan prøve at gøre i den her situation.

Da du skriver, at du er startet i en ny klasse, har jeg en ide om, at du startede i sommers, og du derfor har været sammen med de her mennesker i nogle måneder efterhånden. Jeg tænker derfor, at du har været i den her situation lidt tid nu, og måske har brug for at få snakket med nogle om, hvordan det er, du går og har det, når du er i skole. Så jeg kommer til at tænke på, om du mon har talt med fx din mor eller far om hvordan det går i skolen? Hvis ikke, tror jeg måske at det kan være en god ide, da det er rart at snakke med nogle der er tæt på, om de ting, der fylder hos dig. Du bruger rigtig meget af din tid i skolen, og du fortjener at have det godt.

Derudover tænker jeg, at det faktisk kan være en rigtig god ide, at snakke med din klasselærer. Din lærer har ikke kun et ansvar for, at lære jer en masse, men han/hun har også et ansvar, der handler om, at I skal have det godt rent socialt i klassen, og sørge for at der ikke er nogen, som føler sig udenfor. Jeg forstår godt, hvis du synes, at det kan være lidt grænseoverskridende at snakke om det, men jeg tænker, at det kan være rigtig godt at han/hun ved besked, så din lærer kan prøve at hjælpe dig. Jeg tænker især også det kan være vigtigt at snakke med din lærer, fordi det også lyder som om, at det er rigtig ubehageligt for dig at række hånden op i timerne, og jeg kan derfor høre, at det påvirker hvordan du har det, ikke bare i frikvarterne men også i undervisningen.

Jeg tænker også, at det kunne være en mulighed at snakke med en af pigerne fra klassen under fire øjne. Nogle gange, når man er sammen med andre mennesker, og de er en gruppe, ligesom jeg forestiller mig de sidder flere sammen i frikvarteret, kan det være svært at bryde en bestemt måde at være på. Det kan være svært, fordi der er nogle mennesker, som er lette at påvirke når de fx er sammen med nogle som de ser op til. Jeg ved ikke om det er sådan, men jeg forestiller mig, at det kan være, der er nogle få personer i klassen, som måske er dem, der "bestemmer" eller som nogle af de andre ser op til af en eller anden grund, og hvis de behandler dig dårligt, kan de måske få resten til at være med på det, selvom de måske inderst inde, slet ikke har lyst til at behandle andre dårligt. Så jeg tænker, at du måske kan prøve at snakke med den pige i klassen, som du tror du ville kunne have det bedst med, mens i er alene på et tidspunkt. Måske finder du ud af, at I har ting til fælles, og det kan måske blive starten på et venskab.

Du skriver også, at du havde mange venner i din gamle klasse, og det er jeg rigtig glad for at høre. Men du nævner også, at du er bange for, at du er ved at miste dem - og jeg kommer til at tænke på, hvordan det kan være? Hvis det er fordi, I ikke længere går i klasse sammen, kan det være, at du kan prøve at skrive til dem, og høre om I snart skal lave noget hyggeligt sammen igen? Jeg tror nemlig, at det måske kunne være rart for dig, at være sammen med nogle som du har det godt og sjovt sammen med, da det kan være rigtig dejligt at blive mindet om nogle gode ting, hvis man er ked af det.

Da du også skriver, at du synes, at du er blevet en mere stille person, kan jeg godt høre, at det her ovre i skolen påvirker dig rigtig meget. Men jeg vil understrege, at det ikke er dig, som der er noget galt med, og du skal derfor ikke lave om på den måde du er på. Jeg forstår godt, at det kan være naturligt, at trække sig tilbage og ikke sige så meget når man oplever modgang, men du må ikke tro at du skal lave dig om. Du skal være lige nøjagtig den du er, for du er helt perfekt og du fortjener at blive behandlet godt, ligesom alle andre mennesker fortjener det. Du skal vide, at du altid er velkommen til at skrive til os igen her i Cyberhus, både i brevkassen, men også i chatten, hvor der sidder rådgivere klar til at lytte til dig. Du kommer ind til chatten ved at trykke her.

Jeg sender alle gode tanker din vej, og håber snart at tingene bliver anderledes, så det bliver bedre for dig at være i skole.

Bedste hilsner fra

Annika