Hej med dig

Jeg vil starte ud med at sige at vi tager alle spørgsmål alvorligt, og derfor også dit. 

Jeg kan godt forstå du er meget frustreret over din situation. Det er åbenlyst konfliktfyldt at føle skam ved selv samme handlinger og tanker som føles vidunderlige. 

Når du fortæller at du er så langt i processen, at du allerede har forsøgt at tale med en psykolog to gange, tænker jeg ikke det giver så meget mening at bruge meget energi på at fortælle dig at du ikke behøver føle den her skam. At onani, tanker om sex og alt det her er naturligt og helt okay. 
Når jeg læser dit spørgsmål tænker jeg, at du godt ved at følelsen af skam er irrationel. Du ved godt at det er naturligt at føle lyst. Du ved godt det er okay og naturligt at onanere...men du føler stadig skammen. 

Jeg kan selvfølgelig ikke sige noget om, hvor den her følelse af skam kommer fra. Måske har du haft nogle oplevelser omkring sex eller onani, der har været med til at sætte følelsen af skam igang. Måske har andre op gennem din opvækst "lært" dig at det er skamfuldt?
De ting man har oplevet eller har lært gennem sit liv lagres i kroppen. Og hvis kroppen først har lært, at noget er skamfuldt er det ikke nødvendigvis nok at hjernen ved at det ikke er skamfuldt...giver det mening?

Når skammen på den måde fylder for dig, tænker jeg at du har gjort det helt rigtige ved at søge professionel hjælp. Det tænker jeg du skal fortsætte med. 
Det er selvfølgelig en kæmpe udfordring når det er svært at åbne op overfor psykologen. Jeg kan godt følge din skuffelse over at den psykolog du talte med ikke holdt fast og spurgte mere ind. Omvendt tænker jeg at det kan være svært at finde den helt rigtige "indgang" for en psykolog. Psykologen har brug for din hjælp til at stille de rigtige spørgsmål. 

Hvis du føler dig tryg ved den her psykolog, synes jeg afgjort du skal tage kontakt igen. Forklare at der var ting du ikke fik sagt, som du har brug for at snakke mere om. 
Jeg tænker det vil være helt i orden at sige direkte, at du har brug for at hun spørger meget mere ind. Forklare at du har svært ved selv at komme ud med de her ting, så du har brug for at hun "graver" dem frem. 

En anden mulighed kunne være at du skriver et brev med alle tankerne. Nogle gange kan svære ting være lettere at få ud på skrift, frem for når man skal have dem ud, mens man sidder face-to-face. 
Det er tydeligt at du godt kan sætte ord på her i brevkassen, så måske kunne det være en mulighed overfor psykologen også. Med et brev ville psykologen allerede vide nogle af de ting du har så svært ved at få sagt...og så er det måske lettere at tage snakken?

Jeg tænker du skal forberede dig på at det her er en lang proces. Hvis den her følelse er lagret i din krop (måske gennem flere år) kommer det til at tage tid, at bearbejde skammen. Det kommer til at tage tid at få skammen til at fylde mindre og måske en dag gå helt væk. Det kan være det kræver mange snakke med en psykolog, med veninder, med kommende kærester. Men det kan ændre sig. Ligesom din krop er "kodet" til at føle skam, kan den omkodes. Det kræver arbejde og tålmodighed, men det kan lykkes. Jeg tror du er på rette vej, med den psykologen. Jold fast i den proces du er godt igang med, så er jeg sikker på du vil lykkes. 

Mange hilsner
Niels-Christian