Hej med dig,

Jeg kan godt forstå, at du synes det er rigtig træls, at du er begyndt at blive irriteret på din farmor, når hun siger ting til dig. Det lyder som om din farmor betyder og altid har betydet noget særligt for dig, og det viser noget rigtig fint om dig, at du tænker over hvordan du behandler hende.

Jeg tror, at grunden til, at du er begyndt at føle irritation omkring din farmor, skyldes, at du så småt er begyndt at komme i puberteten. Du har sikkert hørt om det i skolen, men for at gøre det kort, så er puberteten jo ligesom der, hvor din krop starter processen hen mod at udvikle sig i retning af en voksen kvinde. Til denne proces, dannes en masse hormoner, som bl.a. hjælper brysterne til at vokse, at man får øget kropsbehåring og får menstruation. Derudover gør hormonerne også, at ens humør indimellem kan svinge, og at man nemmere end før kan få fra at være rigtig glad, til at være trist/sur/ked af det. For mange piger, kan det være lidt svært at tackle alle disse forandringer, ligesom det også kan være svært at tackle, at ens humør skifter. Man vil ofte gerne vise, at man er ved at være stor, og kan en hel masse selv, men samtidig har man stadig brug for en masse støtte hjemmefra. Det er en svær balancegang, og i mange tilfælde også for familien. Pludselig går deres "lille pige" fra at være lille, til at blive mere selvstændig.

Typisk reagerer man i puberteten lidt mod de voksne i ens liv, som har den største betydning for én. Det er typisk ens forældre, men også bedsteforældre som er tætte, kan man opleve, at man bliver mere irriteret på. Helt ligesom du oplever. Det er ganske naturligt, at du har det sådan, og gør dig hverken til et dårligt menneske eller et dårligt barnebarn. Men derfor kan det stadig være fint, at se det hele lidt udefra, som det lyder til at du gør, og tænke på at være sød ved ens nærmeste. Når hormonerne flyver, kan det bare godt være lidt svært at styre indimellem.

Jeg tror, det bedste du kan gøre, er enten at tage en snak med din mor eller din farmor. Du kan også skrive et brev til din farmor, hvis det er noget for dig. Her kan du fortælle hende, at hun betyder og altid har betydet noget særligt for dig, og at du er ked af, at du indimellem virker irriteret på hende, da dette ikke er din hensigt. Hvis det er svært for dig at sige det direkte til hende, kan du jo også bede din mor om at sige tingene for dig. Jeg tror, din farmor vil blive rigtig glad for at høre disse ting, og måske vil hun ikke blive så ked af det næste gang, du kommer til at blive irriteret på hende. Du kan også prøve at beskrive, hvad det er der gør, at du nogengange bliver irriteret på hende, hvis du tænker, at det vil være rart. Så har din farmor også en chance for at tænke på det for eftertiden.

Jeg håber, du kan bruge mit svar, ellers må du endelig skrive igen!

Mange hilsner

Christina.