Kære dig

Det lyder til at du er i en lidt vanskelig situation lige nu, og jeg er glad for at du har skrevet ind til os. Jeg håber jeg kan give dig et svar du kan bruge.

Du skriver at din kæreste og dig havde planlagt at flytte hjemmefra til sommer, men at hans far ikke ønsker at han skal flytte, fordi han hjælper derhjemme. Det lyder til at din kæreste er meget glad for sin far og gerne vil lytte til det han siger, men samtidig må det være frustrerende for dig at jeres fælles drøm bliver sat til side. Jeg tænker at du måske kan prøve at snakke med din kæreste om at I finder et sted som er relativt tæt på hans forældre, sådan at han stadig kan se dem meget - og hjælpe hvis det er nødvendigt. Hvis hans far mener at I kan studere selvom I bor hos dem, så tænker jeg at det må betyde at de bor tæt på jeres uddannelsessted, eller i hvert fald i en afstand som er overkommelig. Derfor kunne det være en løsning. Det er i hvert fald ikke rimeligt at du skal føle dig tvunget til at blive boende et sted, hvor du ikke ønsker at være, og hvor du føler at du kun er "på besøg".

Alternativt kan du overveje at flytte for dig selv. Måske til et kollegie eller lignende. Så kan det jo være at din kæreste skifter mening, når I pludselig ikke bor sammen mere. Jeg ved at det kan være en hård beslutning nu når du skriver at I tidligere boede rigtig langt fra hinanden, men det er måske den beslutning der skal tages, for at I begge to er glade? Under alle omstændigheder, vil jeg anbefale dig at tage en snak med din kæreste og finde ud af hvor han står. Og så melde klart ud med hvor du står, sådan at han ikke er i tvivl om hvad du har brug for. Der er jo ikke noget der siger at I ikke kan fortsætte med at være kærester, selvom I ikke bor sammen lige nu. Hvis din kæreste i virkeligheden rent faktisk er klar til at flytte hjemmefra, så ender han nok med at være hos dig det meste af tiden alligevel, og så kan I jo tage snakken igen.

Jeg ved godt at det kan virke skræmmende at skulle bo for sig selv, men i sidste ende, så lyder det til at det ville være et bedre valg end hvis du fortsat skal bo et sted, hvor du ikke føler dig hjemme. Igen kan du jo prøve at finde et sted som er tæt på hvor din kærestes forældre bor, sådan at I kan se hinanden nemt. Hvis din kæreste er lige så glad for dig, som du lyder til at være for ham, så kan han da heller ikke undvære dig særlig længe af gangen og kommer sikkert, som sagt, til at være hos dig det meste af tiden.

Jeg tænker at du i hvert fald skal holde fast i dine følelser, og gøre dét som gør dig glad. Ikke det som gør din kæreste eller din kærestes far glad.

Jeg håber du kan bruge mit svar. Husk at du altid er velkommen til at skrive igen, hvis du har flere spørgsmål.

Kærlig hilsen

Signe