Min kærestes lillebror hader mig
Min kærestes lillebror hader mig
Hej,
jeg er en 18, snart 19 årig pige, jeg har været sammen med min kæreste snart 1år. det ikke så specilet længe, men det er lang tid af hvor gamle vi egenligt er.
Jeg har det problem at jeg føler min kærestes lillebror på 14 år hader mig, har oplevet flere gange at han ikke taler særligt pænt til mig, og sammenligner med med Piger han ikke bryder sig om, ved enten at sige noget grimt og mit tøj, udseende eller den måde jeg gør ting på.
Han taler tit meget nedladende til mig, som om han har et indre had til mig.
Det gør mig virkelig ked at det, men han er ikke kun sådan over for mig, han taler heller ik pænt til familien. Syntes bare ikke selv det særligt rart når vi ikke kender hinanden særligt godt, på det punkt vi ikke er rigtig familie.
Han kan også finde på at snakke over bordet imens vi spiser om at mig og min kæreste har sex, og hvordan jeg sikkert siger og gør, over for hans forældre. Det ikke særligt rart når, jeg selv er syntes det pinligt over for hans forældre, men også fordi, han ikke ved noget om det, men nærmest sidder og gør det for at gøre mig til grin.
Har oplevet at han har en tildens med at kalde piger for "kraner", som skal betyde at man er en mega klam pige eller noget. og en dag jeg kom hjem til min kæreste kaldte, var det første han sagde til mig, "du minder mig om en kran jeg kender i det tøj". og han har flere gange kaldt mig for horreunge, som åbenlyst ikke ved hvad betyder. Ikke engang fordi det er mega slemt det han siger med kran, men gik bare over min grænse, hvordan han opfører sig over for mig.
Kan ikke finde ud af hvad jeg skal gøre, har snakket med min kæreste, og han har fortalt det eneste han er sur over, er på min kæreste fordi hans lillebror føler han har mistet ham til mig.
Men har snakket med hans lillebror om det, og sagt han bare skal sige det til min kæreste når han gerne vil have ham for sig selv, og savner at være sammen med ham, for det ham jeg forståelse for, at man selvfølgelig gerne vil være med sin storebror. Men hvorfor skal det gå ud over mig?, går mig rigtig meget på, og hvad jeg kan gøre ved det.
Vh.
Kære dig
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå at det går dig meget på, og det lyder virkelig til det må være ubehageligt for dig. Jeg håber jeg kan give dig et svar du kan bruge.
Du skriver at du både har forsøgt at snakke med din kæreste om det, og at han siger at det nok er fordi at hans lillebror er ked af at han ikke bruger lige så meget tid sammen med ham som han gerne ville. Jeg tænker at det sagtens kan være at lillebroren savner sin storebror, men samtidig er det ikke okay at han snakker så grimt til dig. Hvordan reagerer din kæreste når det sker? Har du snakket med ham om at det kunne være rart hvis han siger stop til sin lillebror når han siger de ting? Måske vil det have en større effekt hvis det er din kæreste der siger noget, fordi det lyder til at lillebroren ikke rigtig har så meget respekt for dig. Du skriver heller ikke hvordan forældrene reagerer? Måske ville det være en idé at du, næste gang han siger noget når I alle er samlet, siger at du virkelig bliver såret når han siger de ting, og at det også sårer dig at de andre ikke reagerer? Forhåbentlig vil det gøre at de andre vil begynde at sige fra på dine vegne. Det er jo under alle omstændigheder ikke dit ansvar at opdrage på lillebroren (det er forældrenes), men nogle gange er man nødt til at sige meget klart fra i den slags situationer. I den forbindelse kan det også være at du skal foreslå din kæreste at I begynder at ses hjemme hos dig - netop fordi at du ikke ønsker at blive svinet til hver gang du er hjemme ved ham. Så kan det jo være at han vil tage en lidt grundigere snak med sin lillebror.
En anden måde du kan håndtere det på, er også ved at opfordre til at I inviterer lillebroren med når I laver noget sammen. Det kan være at I skulle tage en tur i biografen alle tre eller måske en tur på café eller sådan. Du kan også spørge lillebroren hvad han godt kunne tænke sig at lave. Hvis du viser ham at du er sjov og hyggelig at hænge ud med - og at han godt kan se sin storebror samtidig med at du er der - så kan det være at han er mindre ubehagelig over for dig. Lige nu forestiller jeg mig at han er ret jaloux på dig, og man siger jo at det bedste man kan gøre er at holde sine venner tæt, men sine fjender tættere. Jeg tænker at det bedste måske endda ville være, hvis du finder ud af (spørg din kæreste f.eks.) hvad lillebroren er helt vild med, og så foreslår at I kan gøre det sammen alle tre. Det skal være dig der kommer med ideén, fordi hvis det er din kæreste der siger det, så får han al æren.
Så for at opsummere, så vil jeg anbefale dig at tage endnu en snak med både din kæreste, lillebroren og forældrene, og forklare at det er ubehageligt for dig at blive udsat for den grove måde at snakke på. Gør det klart at du gerne vil have at alle er glade og føler sig trygge, og at du lige nu er ved at miste lysten til at komme hjem til din kæreste. Alternativet vil være at din kæreste og dig vil begynde at være mere hjemme hos dig. Foreslå lillebroren at han kan komme med jer når I skal noget, og at du gerne vil lære ham bedre at kende. Der kan du eventuelt også komme med en konkret forslag til hvad I kan lave sammen (som du på forhånd har snakket med din kæreste om, så du ved hvad lillebroren er vild med).
Det er altid svært når der er nogen som har følelser i klemme, men lillebroren må til at forstå at I er alvorlige omkring jeres forhold (1 år er lang tid!), og acceptere at du er kommet for at blive.
Jeg håber du kan bruge mit svar. Husk at du altid er velkommen til at prøve vores chats.
Venlig Hilsen
Signe