sex efter overgreb

brevkassespørgsmål

sex efter overgreb

brevkassespørgsmål af
Anonym
22 år
Oprettet 7 år 2 måneder siden

Jeg her været ude for et overgreb for år tilbage. Jeg gik til psykolog og tænker ikke på det til dagligt. Men, nu har jeg så fået en sød kæreste og jeg er så begyndt at kysse og kæle med ham, når vi sover sammen. Min krop husker de her ting kan jeg så nu mærke, selv om mit hoved ved, at jeg ikke mere er i det der var frygtligt og at jeg ikke skal være bange. Jeg taler med min kæreste om det og han er forstående. Siger, at jeg må sige til og fra. Nogle gange, så har jeg sagt, at jeg ikke er parat til penetration og så har vi gjprt det, at vi har onaneret på hinanden. Er det ok? Men jeg tror at det er vreden der faktisk fylder mest, Og det er nyt. For har lært at min mor at jeg ikke måtte være vred i min barndom. Så det har jeg haft svært ved at udtrykke, vrede. Men nu kommer vreden mod ham og at det overgreb gør, at sex for mig ikke automatisk er noget jeg forbinder med nydelse, tryghed og at få respekteret mine grænser. 

Jeg kan sommetider godt få den tanke, at min krop er "tilsmudset"- ulækker og at jeg er mindre værd. 

Jeg er tryg ved min kæreste og nyder de ting vi laver men kan mærke, at jeg er nervøs for at han skal ind i mig. 

Gør vi det rigtige og hvad med den vrede?

Jeg har ikke råd til terapi. Ikke engang med en lægehenvisning.

 

Svar: 

Kære du

Jeg kan godt forstå du er frustreret og ikke mindst vred over at det overgreb du har været udsat for skal fylde så meget i dit liv. Det er bare ikke rimeligt. 

Jeg vil gerne starte med at sige at jeg tænker at din vrede er helt naturlig og absolut forståelig. Vrede er en følelse, der er lige så naturlig som glæde. Alle mennesker føler det.
Ligesom fysisk smerte er kroppens måde at fortælle os at der er noget galt et eller andet sted i kroppen, så kan man måske sige at følelserne er sindets, eller sjælens, måde at gøre opmærksom på at noget er i ubalance i følelselivet. Jeg tænker det nok vil være godt for dig at lære at udtrykke vreden, for den er som sagt helt naturlig og forståelig. 

Det lyder som om du har en fantastisk kæreste. Hvor er det skønt. 
Du spørger om det er okay, når i onanerer på hinanden i stedet for at han kommer op i dig? JA, det er det selvfølgelig. Hvad som helst som fungerer for dig og for jer er i orden. Jeg tror ikke på at der er "en rigtig måde" at gøre det på, men tusindvis af forskellige "rigtige måder" Jeg synes det lyder som om I har fundet jeres. 
Bliv ved med at tale om det og fortæl ham, hvordan du har det. På den måde giver du ham den bedste mulighed for at forstå og støtte dig bedst muligt. 

Og så vender jeg lige tilbage til det her med vreden og hvad du kan gøre ved den. Du skriver selv at du ikke har råd til terapi, ikke engang med en henvisning. Er du opmærksom på at der i flere større byer findes en Center for Voldtægtsofre som tilbyder flere forskellige former for hjælp...også måneder eller år efter et overgreb. Det kan eksempelvis være psykologisk hjælp, men også sexologisk hjælp...altså konkret hjælp til at finde glæden ved sex igen. Jeg tænker du kunne have stor glæde af at tage kontakt til et at centrene, og høre mere om mulighederne. Du kan læse mere om tilbudet her

Hvor er det dog urimeligt at du skal kæmpe med de her ting. Jeg tror desværre det er en meget lang proces, men det lyder som om du er på den helt rette vej. Og det lyder som om du gør en masse gode ting for dig selv. 
Prøv at tjekke den hjælp ud der er til rådighed hos Center for Voldtægtsofre. Jeg håber det kan være endnu et stort og vigtigt skridt i den rigtige retning. 

Bedste hilsner
Niels-Christian

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program