Onani

brevkassespørgsmål

Onani

brevkassespørgsmål af
Jasmin
13 år
Oprettet 3 år 11 måneder siden

Hej jeg er en pige på 13 år, jeg er begyndt og give mig selv finger. Men det som om jeg ikke kan få den helt op, og det forstår jeg ikke når jeg ligger ned og giver mig selv finger kan jeg overhovedet ikke få den op og når jeg prøver gør det lidt ondt. Men når jeg står op så kan jeg få den halvt op men ik helt, jeg har også prøvet med vand på for At min finger nemmere kan glide op Men det som om det ikke hjælper, og det forstår jeg ikke.

Svar: 

Hej Jasmin

Der er rigtig mange piger, der oplever at føle sig meget stram, så du er bestemt ikke alene med den her udfordring. 

Men jeg vil starte med at sige at jeg tænker, at du er helt normal. Der kan være mange årsager til at du oplever det her. Først og fremmest din alder. Med tiden udvikler kroppen sig, og det betyder også at du opbygger evnen til at udvide dig i skeden.

Også evnen til at slappe af i musklerne omkring skeden, har stor betydning. Særligt hvis man i forvejen er meget nervøs for om man er for stram eller om der er noget i vejen, kan man have svært ved at slappe af, og så spænder musklerne automatisk så meget op at man ikke kan få noget op. 

Og så handler det rigtig meget om øvelse. Skeden er omgivet af muskler, som både kan være spændte og afslappede og som måske lige skal vænne sig til at få finger eller have samleje. Det hjælper at tage små skridt og øve sig i at slappe af i skeden. Bare at "presse på" eller at gå og blive nervøs over, om man nu er for stram, kan godt have modsatte effekt og gøre en mere spændt. Skeden er lavet til at kunne udvide sig helt vildt - der skal jo kunne komme en baby ud - så derfor kan din også. Det kræver bare øvelse og tålmodighed. 

Man kan ikke altid selv mærke, at man spænder i musklerne omkring skedeåbningen, derfor kan det være svært at afgøre om det er det, der er grunden til, at man er meget stram. Oftest vil musklerne slappe af, når man fokusere på at trække vejret og nyde det, der sker med ens krop. Så brug masser af tid, når du onanerer på at røre ved dig selv og slappe helt af. Der er ikke nogen "forkert" måde at gøre det på, det handler mest om at finde det, der føles rart for dig. Du behøver ikke prøve at stikke fingre ind med det samme, men vent og brug tid på at lære dig selv at kende udenpå også. Med tiden kan du øve dig på stille og roligt at få et par fingre ind. 

Du skriver at du har prøvet at bruge vand til at få det til at glide lettere. Det er faktisk ikke den bedste idé. Der er ikke noget farligt ved det, men vand kan faktisk have den modsatte effekt, og gøre det sværere at få det til at glide. Det kan give god mening at bruge noget til at få det til at glide, og det bedste er selvfølgelig det der hedder glidecreme. Det er nemlig lavet til onani og sex. Det kan købes på alle apoteker. Et alternativ kunne være intimsæbe, men det er vigtigt at du ikke bruger sæbe, creme eller andet der ikke er beregnet til at komme i nærheden af skeden. Det kan nemlig ødelægge ph balancen i skeden. 

Men det vigtigste er øvelse og tålmodighed. Sørg for at du er rigtig våd, før du prøver at stikke fingeren op. Så inden du prøver med fingerene så rør dig selv andre steder på kroppen, hvor det føles rart, så du bliver rigtig liderlig og våd. Maven, brysterne, klitoris eller hvad der nu føles rart for dig. Så er jeg sikker på at det vil lykkes. 

Mange hilsner 
Susan

 

Susans billede
Susan fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program