Lægen sagde det var forkert.
Lægen sagde det var forkert.
Jeg har en praktiserende læge, der har sagt, at det er forkert at en pige/kvinde onanerer. Jeg blev helt chokeret, og jeg gik bare. Jeg har slet ikke lyst til at gå derop igen eller tale med hende. Hvad skal jeg gøre?
Hej med dig
Det er svært for mig at sige hvorfor din læge kan finde på at sige sådan. Men jeg kan med 100 procent sikkerhed sige at din læge tager fejl.
Onani er sundt for kvinder ligesom det er sundt for drenge og mænd. Onani, hjælper til at lære sig selv, sin krop og sin seksuelle lyst bedre at kende.
Jeg kan godt forstå du ikke har lyst til at gå op til din læge igen, og derfor tænker jeg også du skal tage konsekvensen og skifte læge. For det er ganske enkelt ikke en acceptabel udmelding du har fået. Det er vigtigt at have et godt og tillidsfuldt forhold til sin læge, og det lyder ikke som om det er muligt for dig at have med denne læge mere.
Hvis du logger på borger.dk med dit NEMID kan du læse mere om hvordan du kan skifte læge og hvilke læger der er mulige for dig at skifte til.
Mange hilsner
Niels-Christian