Hej, jeg er en pige på 16, snart 17 år, som går på efterskole.

Jeg har den seneste tid, følt mig meget nede. Jeg lider af depression, hvilket nok er største del af grunden. Jeg fik den konstateret for ca 1 år tilbage, men er ikke på hjælpende piller eller noget lignende.

Jeg har de sidste måneder, haft stor mangel på overskud, og måske haft noget stress. Jeg er nogen gange blevet fritaget nogle ting, fordi jeg ikke kan overskue det. Men samtidig er jeg rigtig rigtig perfektionistisk, og vil egentlig bare gerne klare ligeså meget som alle andre. 

Jeg har også svært ved at sove, og har utrollig mange tanker hele tiden. Jeg overtænker alt, og er utrolig selvkritisk. Noglegange kan jeg på en måde, høre stemmer inde i mit hoved, som kritisere mig og trækker min selvtillid længere og længere ned. Jeg prøver at stå imod, men føler nærmest det er blevet umuligt. 

Selv noget som at hvis jeg ikke lige blev snakket til, så kan der komme en masse tanker om, at jeg ikke er god nok, alle hader mig og at jeg er grim og tyk. Sådanne tanker kan hvertfald opstå 10 gange dagligt.

Jeg er også begyndt at huske utrolig dårligt, mister bla. derfor mine ting hele tiden og glemmer alt. Det er ligesom mit hoved bare ikke kan rumme mere.

Jeg prøver derfor for at få det bedre, at gøre noget jeg elsker noget mer, som at spille klaver eller være med når vi har dans herpå skolen. Men noglegange kan overskuddet endda være forsvundet til selv bare det. 

Udover det, så er jeg også begyndt at have svært ved at ligge og slappe af eller generelt bare sidde stille. Har taget mig selv i fleregange, at sidde og ryste med benet eller køre foden rundt. Det er ligesom der skal ske noget hele tiden. Hvilket også er lidt frustrende

Jeg ved ikke om jeg bare som person, snakker hele tiden, men har virkelig svært ved at være stille. Nogle personer synes det er fedt, at jeg siger noget hele tiden så er der heller ikke den der akavede stemning, men selv føler jeg bare at det må være virkelig anstrengende.
Jeg er også god til at brokke mig, eller det siger folk hvertfald. Jeg er vidst meget negativ og brokker mig hele tiden. Kan godt selv se det, men det er ligesom jeg ikke kan lade vær og bare har brug for at komme ud med det, så jeg kan få det ud af hovedet. - Lidt som om at hvis jeg ikke lige siger det, så kan jeg ikke slappe af i hovedet, hvis det giver mening.
Jeg har flere gange sagt til mig selv, at nu vil jeg ændre det, men det er ligesom umuligt.

Jeg kan noglegange - især om aftenen inden jeg skal sove - blive helt tør i munden, få vejrtrækningsproblemer, blive nærmest panisk og ryste. Hvilket jeg heller ikke tænker er helt normalt.
Selvskade og selvmordstanker, kommer også noglegange i perioder, og kan også fylde meget. De kan tiltider være sværere at styrre.

Udover alt dette, så har jeg også siden nytår, haft en tildens til at ryste en lille smule. Noglegange mere end andre. Jeg har også været ret svimmel de sidste dage. Og jeg er i tvivl om hvad det skyldes. For her i forgårs, bevimmede jeg næsten, fordi en pressede så hårdt på min mave/bryst, og så slog jeg også hovedet i gulvet (men imiddelbart ikke så hårdt, at jeg tænker det har gjort noget). Jeg var lidt fortumlet bagefter, og ved ikke om det bare er derfor jeg er svimmel og forvirret, eller om der kan være en anden grund. Hvilket jeg også har undret mig lidt.

Jeg ved der er rigtig mange ting der sker, men ved ikke hvad grunden er. Det begynder at bekymre mig og især irritere mig en del. Så tænkte at jeg ville prøve at skrive ind, for forhåbentligt at få lidt hjælp, til hvad det er der går og sker med mig.

Hilsen den forvirrede pige