Dansk mundtlig eksamen endte med..........

blogindlæg

Dansk mundtlig eksamen endte med..........

Skrevet af
CamillaA
Oprettet 8 år 4 måneder siden

Et FLOT 7 tal. :D 

 

Ja, jeg var jo til dansk mundtlig eksamen i dag, og som jeg skrev, fik jeg 7, hvilket jeg er godt tilfreds med. Jeg kunne have fået 10, hvis jeg havde gået lidt mere i dybden med min præsentation af teksten, men når man ikke ved, hvad de vil have eller forlanger sådan 100%, så gør man jo det, man regner med er godt nok. :) 

 

Altså jeg trak tallet 5, som så viste sig at være en novelle tekst, hvilket egentlig er fint. Jeg vil hellere trække en novelle end et digt eller kortfilm. Men jeg havde nu håbet på, at jeg havde trukket en informationstekst eller opinionstekst. Men det blev altså en novelletekst. :) 

 

Som jeg også sagde til min lærer, så skulle man jo stole på sit instinkt, så jeg tog jo det kort, hvor jeg følte, at det her sikkert var en tekst, jeg kunne. Hvilket jeg jo også beviste i hvert fald til et 7 tal. Egentlig skal jeg jo ikke bruge karakteren til noget alligevel, fordi jeg jo begynder på den der uddannelse til januar. :) Men det nytter jo heller ikke noget, at man går og er utilfreds med sin karakter, for det bliver den ikke ændret af alligevel. Så man kan ligeså godt acceptere karakteren.

 

På G niveau i januar fik jeg jo også 7 i mundtlig dansk, og nu er/var jeg jo på D niveau, og niveauet er højre, så derfor er det jo også svære at få en høj karakter, for der bliver jo sat større krav. Så jeg syns selv, at det er en fin karakter. :)

 

Da jeg var færdig med eksamen, gik jeg sammen med min forlovede rundt på strøget og fejrede karakteren og hyggede os. :) Det var dejligt! :D

 

I går begyndte min forlovede og jeg at pynte juletræ nede hos os, for nu havde vi endelig fået det sat op, og det er virkelig blevet flot. :) Tror det er et af de flotteste træer, jeg har pyntet. :) 

 

Det bedste ved juletiden er udover julepynten, så er det den stemning, man får og så det at være sammen med sine nære og kære. :) Det handler jo ikke kun om gaver. Altså jeg er sgu ligeglad med, om jeg får en lille bitte ting eller en stor ting. Det er tanken, der tæller. :) 

 

Der er faktisk heller ikke så lang tid til juleaften efterhånden. :) Jeg håber i hvert fald, at I alle får en hyggelig jul og rigtig godt nytår. :) 

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program