Savnet! :'(

blogindlæg

Savnet! :'(

Skrevet af
CamillaA
Oprettet 7 år 3 måneder siden

I dag var min mor, mig og min forlovede på besøg hos min mormor for at hente julegaver og selvfølgelig også for hyggens skyld. Det er faktisk længe siden, vi har besøgt hende. Så det var vist på høje tid. :) Det var da også rigtig hyggeligt! Min mormor havde endda lavet frikadeller faktisk kun for min skyld til noget frokost. Hun gjorde det kun for mig. :) Det er da det man kalder en sød mormor! :D 

 

Men udover at besøge hende, ville jeg egentlig også gerne besøge min morfars gravsted, for det har jeg faktisk kun set EN gang i hele mit liv, og det er altså 10 år siden, han døde. Men eftersom at ingen har lyst til at komme på kirkegården, så vil min mormor ikke forny det, sådan så stenen vil forblive der og alt det der. Så den vil simpelthen blive sløjfet. Så hvis jeg skal nå at besøge stedet, skal det ligesom gøres indenfor få måneder. Så vi tog derhen og selvfølgelig kunne jeg ikke lade være med at begynde at græde. 

 

Egentlig har jeg intet imod at besøge en kirkegård eller noget i den stil, men det er bare ikke rigtig blevet gjort, men der har været mange chancer for det. 

 

Jeg har da også besluttet, at den 20. december eller deromkring før juleaften, så vil jeg ud og besøge gravstedet igen med nogle blomster, noget pyntet gran og så et lys! 

 

Selvfølgelig tænker jeg da ikke på min morfar hele tiden, men nogen gange sker det da, hvilket jo er meget normalt. :) 

 

Men på nogle områder er det også hårdt, at et menneske man holder ikke er her mere. Men alligevel ved man, at det er inde i ens sjæl, men man kan jo ikke rigtig snakke med personen. Det er i hvert fald svært! Men minderne er jo gode, i hvert fald for mit vedkommende. 

 

Jeg holder utrolig meget af min mormor og selvfølgelig morfar, da han levede! Men det er jo 10 år siden, han døde. Men det berør jo stadig, og det vil det jo nok altid gøre. 

 

Jeg kan huske den dag, min mor kom ind på mit værelse, jeg var jo 12 år dengang. Hun var i gang med at hænge et viskestykke til tørre henover min dør, hvorpå hun så sagde: "Camilla, din morfar døde i nat." Egentlig lød hun ikke specielt rørt over det, og jeg svarede egentlig bare: "Okay." Som om jeg var ligeglad. Min veninde Pernille som havde overnattet, vi sad og spillede playstation, da min mor sagde det, og hun sagde: "Det er jeg da ked af at høre." Jeg sagde jo så bare: "Ja." Altså jeg græd ikke. Jeg græd først den dag, vi sad i kirken og skulle bisætte ham. 

 

Det værste på det tidspunkt var nok, at allerede kort før døde min onkel John, som er/var min fars bror, min far havde/har 3 brødre i det hele. Så der skulle vi også lige til en omgang begravelse. Det er sgu hårdt, når man skal til to begravelser på kort tid. Men sådan er det, og det kan jo ikke ændres. 

 

Jeg er i hvert fald glad for, at jeg stadig har min mormor, for hun er den eneste bedsteforælder, jeg har tilbage nu. Jeg skal også blive bedre til at besøge hende! For en eller anden dag, så er hun her ikke mere, og så er det pludselig for sent, og så er det, at man ikke kan tilgive sig selv. 

 

Så man skal sgu bare lette røven og besøge sin familie! :) 

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program