Usikker om min sexualitet.

brevkassespørgsmål

Usikker om min sexualitet.

brevkassespørgsmål af
Znb
20 år
Oprettet 8 år 1 uge siden

Hej :)

Jeg er en forholdsvis fornuftig ung knægt på 20 år, der må indrømme at jeg efterhånden er blivet påvirket af så mange ting på internettet, som porno, at jeg er begyndt at blive noget usikker om min sexualitet. Og det hjælper nok heller ikke at jeg aldrig har haft sex XD.

Hvad jeg ved om min sexualitet er ihvertfald, at jeg ikke finder mandekroppen interessant eller tiltrækkende overhovet, hvorimod kvinde kroppen er fuldt ud tiltrækkende. Når det kommer til kønsdele, er begge kønsdele faktisk tiltrækkende og det er blandt andet dette der forvirer mig, da jeg jo ikke er interesseret i noget andet på mandens krop? -dette skyldes formenligt transvastit porno, "shemales/ladyboys/tomgirls" om i vil.

En anden ting, jeg ikke nødvendighvis ved om har noget med det hele af gøre, er også en trang til at skifte køn?, eller en længsel af det andet køn?

Tanken om dette, at skifte køn, har været i min underbevisthed nu, i flere år. Dette kan jeg for eksempel mærke i form af trangen til det store udvalg af tøj, sko og smukker der er til rådighed for kvinder, samt feminiteten, og en generelt brændende fascination af kvindes opbygning.

Når det er sagt er det ikke altid, at jeg har disse tanker, men når de kommer frem, er de kraftige og fylder hele min bevisthed. Er dette mon et produkt af internettets påvirkning? eller en dybere længsel?

tænker selv jeg er 3/5 kvinde og 2/5 mand i sjælen :)

håber i kan forstå hvad jeg prøvede at formulere..og at i måske kan råde mig i hvad jeg kan gøre.

Venlig hilsen 

Znb.

Svar: 

Hej med dig :-)
Jeg kan godt forstå, at du er forvirret. Som du selv skriver, kan porno, internettet, osv. sagtens forvirre én. For hvad er man til, og er man virkelig til det, eller er det bare en fascination eller en fetish? Jeg starter lige med at gå ind i dine tanker omkring din egen seksualitet - hvorvidt du biseksuel eller ej, for dernæst at gå lidt mere ind i dine tanker omkring at skifte køn.

Det kan være rigtig svært at finde hoved og hale i det hele, for der er jo forskel på om man tænder på noget og om man reelt har lyst til at udføre/prøve det. Jeg tænker, det er en tanke du først og fremmest skal gøre op med dig selv: Har du lyst til at have sex med mænd (fx klædt ud i dametøj)? Hvis du har det, så kan du måske godt begynde at overveje om du er biseksuel, da det så ikke kun er en tanke som tænder dig, men som du reelt set har lyst til at prøve og ville gøre, hvis du fik muligheden for det. Der er faktisk rigtig mange heteroseksuelle mænd som ser bøsseporno, selvom de ikke tænder på mænd eller har lyst til at være sammen med mænd. Det er mere det ukendte, det "forbudte", som tænder dem.

Du skriver også, at du er i tvivl om du føler dig som en mand eller en kvinde. Faktisk skriver du, at du faktisk nok mest hælder til at føle dig som en kvinde. Jeg kan godt forstå, at det er forvirrende - også når tanken om at skifte køn kommer og går. Jeg tror umiddelbart ikke, at det er internettets påvirkning som gør, at du føler dig splittet mellem de to køn. De fleste mennesker føler sig jo primært som det køn de er født til, påtrods af internettets påvirkning.

Det er rigtig svært, at komme med et bud på, hvad du kan gøre. Dine tanker og følelser kan kun du føle. Mit bedste råd er derfor, at jeg synes du aktivt skal undersøge mere om det, så du kan blive mere klar omkring din seksualitet og dermed få en større identitetsfølelse. Det kan du blandt andet gøre, ved at besøge enten landsforeningen for homoseksuelle eller transvestitforeningen. Begge dele udbyder rådgivning, og har stået i samme eller lignende situation som dig. Links til deres hjemmesider er her:

http://lgbt.dk/radgivning/

http://www.transvestit.dk

Held og lykke med det hele :-)

 Mange hilsner

Christina.

 

Christinas billede
Christina fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program