Muskelspasmer?

brevkassespørgsmål

Muskelspasmer?

brevkassespørgsmål af
AM,
23 år
Oprettet 8 år 2 uger siden

Jeg er en ung kvibde på 23 år, som lige så længe jeg kan huske har haft problemer med at jeg ryster på hænderne . Når jeg skal holde på noget tungt som en kop for eksempel eller strækker mig helt ud, føles det som om at mine muskler/sener bliver strukket mere end de kan og mine hænder/ben begynde at ryste, det er nærmest umuligt for mig at holde en teske stille. Jeg oplever også at mine muskler sætter sig i "klemme"og min pegefinger for eksempel begynder  at bukke sig af sig selv og jeg kan kun forhindre det ved at holde fast om noget. Mine fødder kan og begynde at vippe af sig selv helt uhæmmet hvis jeg sidder ned og og mine fødder "står" på tåspidserne,  til stor irritation for mine omgivelser . 

Jeg har været hos lægen, men hun ville ikke behandle mig da jeg havde levet med det så længe.

Har I et bud på hvad jeg kan fejle?.

Svar: 

Kære AM,

Tak for dit spørgsmål. 

Du beskriver at du er besværet af rystende hænder og fødder, og at du har haft symptomerne så længe du kan huske. Yderligere beskriver du at du allerede har været hos din læge, men vedkommende ikke ønskede at behandle fordi du havde levet med symptomerne i så lang tid. 

Det er svært for mig præcist at sige hvad årsagen til dine symptomer kan være. Først og fremmest er det vigtigt at sige at det formentlig ikke er noget farligt. Det faktum at du har levet med rystelserne så længe du kan huske tyder på at det ikke er noget der udvikler sig og bliver værre. Når det så er sagt, så kan jeg godt forstå at du generet af det, og søger at finde en forklaring på dine symptomer. 

Det er mange forskellige årsager til rystelser, og når jeg ikke kan undersøge dig, og stille dig uddybende spørgsmål, som fx. har dine symptomer udviklet sig, og er der noget der gør symptomerne værre eller bedre, så er det meget svært for mig præcist at sige hvad årsagen kan være. 
Jeg kunne godt komme med en lang liste af forskellige sygdomme og faktorer der medfører rystelser af arme og ben, men dette vil ikke gavne dig, og formentlig kun gøre dig mere bekymret.

Derfor synes jeg bestemt at du skal gå til din læge igen, og forklare vedkommende at du rent faktisk er besværet af dette i din hverdag og gerne vil undersøges grundigere med henblik på en evt. behandling. Din læge kan efterfølgende henvise dig til en specialist der måske kan hjælpe dig med at mindske rystelserne. 

Jeg håber du kan bruge mit svar, ellers er du naturligvis velkommen til at skrive igen. 

De bedste hilsner

Morten

Læge

MortenSHs billede
Morten har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program