Kære du

Det er tydeligt at høre, hvor svært du har det lige nu. Og hvor svært du har haft det over længere tid. 

Jeg tænker jeg vil hoppe direkte ud i det og være meget direkte i forhold til, hvad jeg tænker du bliver nødt til at gøre. 

Du fortæller at alt det det her stammer helt tilbage fra da du var 10 år gammel. At det er de samme dæmoner som fortsat kæmper med her 12 år senere. 
Du fortæller ikke noget om hvad det er for dæmoner, og endnu vigtigere om det er noget du gennem årene har talt med andre om. Om det er dæmoner du har fået hjælp til at kæmpe mod?

Det tænker jeg i hvert fald du har brug for. Nogle dæmoner kan man selv bekæmpe, og overvinde. Nogle dæmoner kan man lære at leve med, og leve et godt og meningsfyldt liv med. Men nogle dæmoner overskygger alt andet, og det lyder som om dine dæmoner er sådan nogle der overskygger.

Alle kan være kede af det og have dage, hvor tristheden tager over og fylder det hele. Men det du beskriver er langt mere end det. Dine dæmoner virker til at have overtaget dit liv. Det virker som om "de" dikterer hvordan du kan og skal leve dit liv. Hvad du bør spise, hvordan du ser og rører dig selv. 

Hvis ikke du allerede får hjælp, bliver du nødt til at tage det skridt nu. 12 års kamp viser tydeligt, at de her dæmoner er for stærke til at de kan bekæmpes alene. Ikke fordi det er dig. INGEN vil kunne kæmpe den her kamp alene.  
Du bliver nødt til at have andre med på dit "hold". 

Jeg oplever at du kæmper med et forvrænget selvbillede, og samtidig nogle ret massive udfordringer omkring mad. Derfor tænker jeg at du til en start kunne overveje at kontakte LMS og snakke anonymt med deres rådgivere om dine tanker. Jeg ved ikke om du måske kæmper med en spiseforstyrrelse i en eller anden forstand, men det er i hvert fald tydeligt, at mad fylder så negativt i dit liv. LMS, vil også kunne hjælpe dig med at blive klogere på, hvor og hvordan du kan få hjælp. 

En anden mulighed er at kontakte din egen læge direkte. Din læge vil også kunne henvise dig til mere hjælp...eksempelvis hos en psykolog. Selvfølgelig er det svært at skulle åbne op overfor sin læge på den måde. Men du afgør selvfølgelig selv hvor meget du vil fortælle om de her dæmoner. Bare det du har fortalt her. At du lever i et hjem uden spejle, at du ikke kan røre dig selv og at du græder dig selv i søvn er nok til at din læge kan henvise dig til yderligere hjælp. 

Hvis du allerede tidligere har snakket med nogen om det, eller hvis du også får hjælp lige nu, så husk at den slags dæmoner som du kæmper mod. Dem der har eksisteret i 12 år. De tager tid at overvinde. De kræver mange samtaler, og måske flere behandlingsforløb. 12 års følelsesmæssig smerte forsvinder ikke på få uger. Det tager tid. Men det er tid og energi der er godt givet ud. For, med hjælp, kan du vinde over dæmonerne. Med hjælp, kan du skabe en forandring i dit liv. Med hjælp, kan du leve et godt liv med en mere positiv hverdag, og vigtigst af alt. En hverdag uden selvhad. 

Hold fast i håbet om at det kan blive bedre, for det kan det. Det ved jeg med sikkerhed. 
Og søg hjælp. Der findes muligheder for at hjælp, og jeg er sikker på hjælpen kan gøre en kæmpe forskel for dig. Du skal "bare" tage skridtet og søge hjælpen. 

Gode hilsner
Niels-Christian