Koffeinpiller?

brevkassespørgsmål

Koffeinpiller?

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 8 år 3 uger siden

det sidste år har været meget turbulent for mig. Min mor har haft blodprop i hjernen hvor der var et længere sygdomsforløb efterfølgende med akutte indlæggelser, imens døde min morfar har kræft, min bedstemor fik kræft, min fasters kræft spredte sig ydereligere så hun kan ikke helbredes og ingen kemo virker, min far gik til undersøgelser fordi vi var bange for han havde kræft. Alt dette oven i hinanden resulterede i at jeg kom lang ned psykisk. Jeg har ærligt talt ikke fået en ordentlig nattesøvn det sidste år. Jeg har prøvet lidt forskelligt for det. Forskellige Apps, kun være på værelset når jeg skulle sove, drukket to alkoholsshots inden for synes alkoholen gør ofte at man sover bedre, men af alt det jeg har prøvet er der intet der har virket. Jeg sover ved 24.00 tiden på trods af jeg går i seng til normal tid som førhen, også vågner jeg igen 4.30-5.00 og kan ikke sove mere. Jeg har ikke den største overskud i min hverdag fordi jeg er så træt.(sover hellere ikke i løbet af dagen) jeg synes det er hårdt at klare gymnasiet(er på 3. År nu), går til skole psykolog og har kontakt med skolen om hvordan jeg har det. Så har mulighed for at blive hjemme eller sidde lidt for mig selv i timerne hvis jeg ikke kan noget lige den dag, men ærlig talt er jeg jo så træt af det. Mine karakter er okay, men jeg ved jeg vil kunne gøre det bedre, nu tænker jeg ikke på ene 12 taller med, men 7 i alle fag, det er muligt for mig. Jeg har derfor overvejet om jeg skulle købe nogle koffeinpiller til at jeg får mere energi i løbet af dagen og har energien til lektierne og skolen. Men jeg ved ikke hvorvidt det er en god idé, eller om der er andet jeg burde gøre? 

Svar: 

Hej

Du har haft et rigtig besværligt år, og det det ikke så underligt, at det påvirker dig psykisk i dagligdagen - og ikke mindst din søvn. Jeg synes at du allerede har gjort nogle rigtig gode tiltag med skolepsykolog, og lavet nogle aftaler med skolen. Det vil være naturligt også at inddrage din egen læge i denne proces, da han/hun også kan hjælpe med regelmæssige samtaler, og måske endda allerede kender historien med din familie? 

Mht dit spørgsmål omkring koffeinpiller, så kan pillerne hjælpe med at give lidt mere energi i hverdagen, men det fjerner ikke de underliggende probemer, som har forårsaget forstyrrelserne i din søvnrytme i første omgang. Jeg antager, at du ikke kan lide smagen af kaffe, og at du derfor gerne vi finde et alternativ til dette.  I den sammenhæng skal du være opmærksom på at koffeindosis ved pilleindtag hurtigere kan blive højere end hvis man primært indtager koffein via kaffe, hvorfor man skal være påpasselig med dette.

Det kan have nogle uheldige bivirkninger på kroppen, hvis man indtager for meget koffein. Det forholder sig faktisk sådan, at koffeinpiller tidligere har været ulovlige, dernæst receptplitige, til nu at være lovlige i Danmark. Dosis i den enkelte pille varierer meget, så det er også vigtigt at du følger instruktionerne i indpakningen nøje, og ikke overstiger den anbefalede dosering. 

Slutteligt vil jeg dog igen understrege vigtigheden i at få arbejdet med de underliggende problematikker fremfor at "symptombehandle" dette med koffeinpiller, da det er en uholdbar løsning i det lange løb. 

Mvh

Niclas

Niclass billede
Niclas fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program