Ked af det nye cyberhus.
Ked af det nye cyberhus.
Kære Cyberhus.
I er en kæmpe støtte for mig, tak for det. Jeres nye side, er okay, jeg kan godt se ideen med det, men synes I laver alt for mange nye ting på jeres side, og jeg synes den er blevet uoverskuelig, det lyder sikkert dumt, men savner godt nok det gamle cyberhus, har ikke vænnet mig til det nye endnu. :(
Kære du
Først og fremmest er jeg glad for at du tager dig tid til lige at skrive. Både for at fortælle at vi er med til at støtte dig, men også at der er noget ved det nye Cyberhus som ikke helt fungerer for dig.
Du har fuldstændig ret i at der er lavet rigtig mange ting om...og mange ting på én gang. Jeg er meget enig i at det giver Cyberhus et helt nyt udtryk.
Det har været vigtigt for os at lave en side der passer bedre til mobil og tablet fordi langt de fleste brugere besøger cyberhus.dk via mobil eller tablet. Men vi ved også godt at det har betydet at det betyder at siden har mistet en del farve og grafik. Jeg ved ikke om det er noget af det du er ked af?
Vi vil meget gerne have input fra jer der bruger Cyberhus. Både dem der synes det er blevet fedt og dem, der ligesom dig, synes vores opgradering har været noget skidt. Du er meget velkommen til at skrive igen og fortælle lidt mere om hvad det er for nogle ting du er ked af ved det nye. Vi kommer selvfølgelig ikke til at ændre tilbage til det gamle, men vi kunne godt tænke os at få lidt mere farve og noget af den "varme" der måske var mere af på det gamle Cyberhus tilbage...måske har du nogle gode idéer til hvordan?
Mange hilsner
Niels-Christian