Kære dig

Hvor er det godt, at du skriver herind. Jeg kan godt forstå, at du både er ked af det, ulykkelig, bange og desperat efter hjælp. Det er ofte meget smertefuldt, når man går fra hinanden - og især, hvis man ikke selv har valgt det. Og ofte er den smerte der er forbundet med at miste en, man holder af, noget der tager tid at komme over.

Uanset om I engang finder sammen igen, eller om det er helt ovre, så gør det bare så ondt lige nu, og det er rigtig godt at du lige nu giver plads til smerten. Det lyder til at I har haft det rigtig godt sammen, selvom I har været lidt "on and off", som du skriver. Jeg tænker på, hvordan det mon har været de andre gange, I er gået fra hinanden? Det virker på dig som om, at du tænker, at denne gang er anderledes, og at du er bange for, at I ikke finder sammen igen. Jeg kan desværre ikke svare på, om han kommer tilbage til dig - men jeg vil prøve at sige lidt om, hvad jeg tænker, du kan gøre. 

For det første tænker jeg, at din ekskæreste har taget en beslutning om, at I ikke skal være sammen. Og jeg tænker, at det er dét udgangspunkt, du skal forholde dig til. Der er gået en uge siden, du og din kæreste slog op, og jeg tænker, at det sted, du er lige nu, helt naturligt at præget af ked-af-det-hed og måske uvished omkring, hvor din ekskæreste står i det her? Jeg tænker, om grunden til at han ikke svarer, kan være at han lige har brug for tid til at mærke efter, hvad han egentlig tænker om det hele. Så måske det vil være godt, hvis du kan give ham lidt plads til det? Måske det også kan give dig forhåbninger, at I tidligere har slået op og fundet sammen igen? Og at du måske klynger dig fast til det håb? Oplever du det? Det tænker jeg i hvert fald vil være naturligt. Jeg ville ønske, at jeg kunne sige til dig, at din kæreste vil komme tilbage. Men det kan jeg desværre ikke.

Hvis din kæreste åbner op for muligheden for at finde sammen igen, så tænker jeg, at det er rigtig vigtigt, at I tager en snak omkring jeres forhold. Hvad var svært i jeres forhold, både for ham, men også for dig? Og hvad var godt? Herefter kan I tage en snak om, hvad I kan gøre ved det, der var svært. F.eks. at han fortæller dig, hvad han har brug for. Eller at I afsætter nogen aftener om ugen, hvor der er plads til, at han kan se sine venner. Det lyder til, at han godt er klar over, at den måde han slog op på, ikke helt var okay - rigtig fint at han har skrevet undskyld til dig for det.

Men som sagt tænker jeg, at du i udgangspunktet skal handle efter, at I ikke finder sammen igen. Og hvordan handler man på det? Ja - egentlig tænker jeg, at det du allerede gør, er det helt rigtige - at du giver dig selv lov til at græde, og at du deler dine tanker. Har du mon snakket med nogen om bruddet, og hvordan du har det? F.eks. din mor eller en god veninde? Jeg tænker, at det vil være godt, hvis du deler dine tårer og tanker omkring din ekskæreste med en (eller flere), der er tæt på dig og kender dig godt. Det kan være enormt hårdt at gå igennem et brud alene, og det kan ofte opleves godt, når man deler sin sorg og tanker med andre. 

Så for lige at opsummere så tænker jeg, at du skal prøve at give din ekskæreste ro og prøve at lade være med at skrive til ham. Og så græd, græd og græd - hvis det er det, du har brug for, og få snakket med en du har tillid til omkring det hele. Hvis savnet bliver for stort, kan du måske også aflede tankerne med noget, der gør dig glad. F.eks. en god film eller serie, en gåtur i naturen eller noget helt tredje. 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar? Pas på dig selv I den næste tid - jeg er sikker på, at der er lys forude. Om det så bliver med eller uden ham. 

De bedste hilsener,
Pernille