Kære dig

Hvor lyder det bare ubehageligt, at du kan få det så dårligt, hvis din mor spørger dig, om du vil med ind til byen. Det lyder som om, at du kan blive rigtig ked af det, uden helt at vide hvorfor, selvom det alligevel lyder som om du har en lille ide om det. Jeg vil prøve at skrive mine tanker om din situation herunder.

Du fortæller, at du engang elskede at være med din mor inde i byen, men at det pludselig har ændret sig. Jeg tænker, at det i løbet af et helt liv er rigtig almindeligt, at der er nogle ting, som ændrer sig. Der er nogle ting som man fx elskede, da man var yngre, men nu ikke længere bryder sig om. Der er nok forskellige grunde til, at det er sådan, men når man er teenager, sker der især helt vildt mange ting - både med ens krop og oppe i ens hoved. Kroppen begynder at se anderledes ud, og måske begynder man at tænke anderledes, bekymre sig mere, eller ændre holdninger til og meninger om forskellige ting. Måske kan det være med til, at du lige pludselig kan få det dårligt og blive ked af det ved tanken om at skulle ind til byen med din mor. Selvom du aldrig har haft det sådan før. Men på det du skriver, lyder det også som om, at du har på fornemmelsen, at det er fordi, at du er bange for, at møde nogle du kender? Er det mon nogle bestemte personer, du tænker på her? Fx nogle fra din klasse, andre veninder eller venner, lærer eller anden familie? Ved at komme i tanke om hvem det drejer sig om, kan du måske bedre forstå, hvorfor du får det sådan. Du kan også prøve at overveje, om du har nogen ide om, hvorfor det måske vil være så ubehageligt for dig, at møde de her personer, så du slet ikke har lyst til at tage afsted. Kan det være fordi, at du er bange for, at det bliver akavet eller pinligt? Måske fordi du følges med din mor, eller har det ikke noget med hende at gøre? Tænker du over hvordan du ser ud, når du møder dem? Er du bange for du ikke kan finde på noget at sige? Når man møder andre mennesker, kan der opstå alle mulige tanker, forventninger eller måske bekymringer. Ved at forstå dem, kan du måske få det lettere med at skulle afsted med din mor igen.

Jeg tænker også, at det måske kunne være rigtig rart at prøve at snakke med din mor om, hvorfor du får det dårligt og bliver ked af det. Ved at snakke om det, kan det være I sammen kan finde ud af, hvad I kan gøre for, at det igen vil være rart for dig at skulle ud i byen sammen. Måske har hun selv prøvet at have det på samme måde - fornylig eller da hun var yngre? Det kan rigtig tit være en lettelse at få snakket med en om, hvad det er for nogle svære tanker, man nogle gange går med. Måske især når man ikke rigtig selv forstår, hvorfor man skal have det sådan, og måske bare synes, at det er vildt underligt og irriterende. Noget andet du kan prøve er at fokusere på alle de gode ting, der ville være ved at tage med din mor afsted. Det kan være helt små positive ting, som alligevel kunne gøre dig lidt glad. At fokusere på de her ting, kan måske være en lille hjælp til at tænke anderledes om situationen.

Hvis du har brug for at snakke med nogle om det her som du ikke kender, er du også meget velkommen til at prøve vores 1-1 chat, hvor du kan skrive om det du har på hjerte med en rådgiver. Uanset hvad håber jeg, at det snart bliver en god ting for dig at skulle ud at handle eller noget andet sammen med din mor igen.

Bedste hilsner

Annika