Kære dig. 

Hvor er det dog godt, at du skriver herind! Det lyder rigtig træls, det du oplever lige nu. Og jeg forstår godt, at du kan få triste tanker på grund af situationen, men livet er så meget værd, og du skal have hjælp til, at de dumme rygter ikke tager lysten og glæden fra dig. Jeg forstår godt du bliver ked af det, når nogen forsøger at lave "sjov" med det rygte, som er blevet lavet.

Min første tanke var, at du virkelig skal være stolt af dig selv, præcis som du er! Lige nu har du styrken til, at henvende dig hertil til cyberhus og ikke bare lade rygtet tage helt modet fra dig!

Du skriver, at du ikke vil snakke med nogen om det, men ikke hvad grunden er til det?Jeg kan nemmelig ikke lade være at tænke, at det faktisk kunne være en mulighed for dig. For jeg synes bestemt, at du skal have hjælp til at få stoppet rygterne, eller i hvert fald til at kunne blive tilpas i din hverdag  - trods dumme rygter. Og det er bare så sjælendt, at man selv kan klare det. Tit når vi tror, at vi selv kan klare det, så bliver vi i virkleigehedn meget mere triste og kede af det, for så sidder vi fast i de triste tanker, og så kommer der bare endnu flere triste tanker. Nu gætter jeg lige lidt; Hvis det er fordi at rygtet er så ubehageligt, at du ikke kan lide at fortælle nogen om det, så lad være med at fortælle HVAD historien er, men bare at du har brug for hjælp til at håndtere den tristhed, der følger med. Måske du har en søster, en lærer eller en kollega, som du er tryg ved? Så kunne du tale med ham eller hende. Mange mennesker kan kende dine følelser, for rygter er desværre noget mange af os møder i vores liv. Det kan være rigtig ubehageligt og de voksnes mobning. Jeg kan selv huske dumme rygter fra min tidlige ungdom, og jeg kan også sagtens huske ensomheden - det er ikke rart. 

Jeg kan heller ikke lade være, at tænke på om du mon til din ekskæreste og de to veninder har fået sagt, at historien ikke er sand!!! for du er jo fuldstændig i din ret til, at fortælle dem din historie, os selvom de tror på dumme rygter. Måske især din kæreste som du ikke er kommet dig over. Måske det kunne være en ide med en lille snak med ham? Det er ikke sikkert det ændre noget som sådan, men du har faktisk fået fortalt din version af historien og været tro mod dig selv.

Du skriver, at du gør skade på dig selv, og du gør det nok fordi det lige i det  øjeblik, at du gør det, kan få følelserne på afstand - men det er bare en rigtig dum spiral. Og det er jeg helt sikker på, at du godt ved, for du gør dig jo en masse tanker om det her & ønsker det anderledes. Jeg vil gerne lige have lov at give dig et link til LMS , som er en forening, der er rigtig dygtige til det med unge og selvskade. Og de vil rigtig gerne snakke med dig NU, hvor du heldigvis først lige er begyndt. De har en telefon du kan ringe til, og nummeret er under linket.

Her på cyberhus møder vi også mange unge, som oplever den form for mobning du beskriver, og vi har en side, hvor der står lidt mere om det - og den får du her. Der er også historier fra andre derinde, og nogen gange kan det være rart, at vide man ikke er alene - og det er du ikke! Men jeg vil også sige til dig, at lige nu har du muligheden for at sige til dig selv, "De skal sku ikke have lov at ødelægge mit liv!"! Det får ikke tristheden væk lige nu, men det kan hjælpe dig lidt til at blive dig selv igen. Hvis du har én enkelt ven eller veninde så brug en masse tid med ham eller hende, og måske du også kan lære nye mennesker at kende på den måde.

Jeg ved godt, at det ikke er så nemt, som jeg skriver det her. Men med tiden får du nye gode venner, en dejlig kæreste og rygtet vil blive glemt. Det ubehag du er i nu varer heldigvis ikke ved, og det kan du være helt sikker på, med tiden vil det forandre sig. 

Jeg håber meget du kan bruge mit svar, og ellers må du endelig skrive herind igen. 

Jeg ønsker dig alt det bedste:-)

Mange hilsner

Mette