Hej med dig,

Jeg kan virkelig godt forstå det gør dig ked af det at se dine veninder være sammen i weekenden, uden at have spurgt om du vil være med. Det er bestemt ikke rart at føle sig udenfor. Det er heller ikke rart at føle at man kun kan bruges når de ikke har andet at give sig til. Du har fortjent at blive behandlet godt og føle dig værdsat af dine veninder. Jeg kan godt forstå du synes det er en svær situation du står i.

Du skriver, at du ikke kan snakke med dine veninder om det fordi de ikke har prøvet det, men jeg tænker på om du har forsøgt? Jeg kan godt følge dig i, at det ville være hårdt hvis de bare trak lidt på skuldrene og sagde at sådan var det ikke, men man kan godt blive overrasket over at ens veninder faktisk holder rigtig meget af en, og at det måske bygger på misforståelser. Måske har de slet ikke tænkt over at de ikke spørger om du vil være med? Jeg kan ikke love dig at det er sådan det bliver hvis du alligevel vælger at snakke med dem, men jeg synes du skal overveje om det ikke fortjener et forsøg. Om ikke andet kan en snak med dine veninder måske åbne op for en god snak om hvorfor tingene er som de er lige nu. Det ved jeg godt kan være rigtig svært, men det kan også hjælpe en videre og måske gøre en klogere på hvorfor det er som det er. Det giver dig også en chance for at fortælle hvordan du har det, så dine veninder bliver opmærksomme på at det faktisk fylder rigtig meget for dig.

I dit brev beskriver du hvordan de aldrig inviterer dig med når de hygger i weekenden, og som sagt kan jeg sagtens forstå det gør dig ked af det. Jeg kom til at tænke på om du kunne prøve at være den der inviterede, og på den måde kommer med når I er sammen? Jeg ved godt at det kan være svært når de ikke inviterer og måske er du bange for at de vil sige nej, men jeg tænker du kan overveje det som en mulighed for at få mere tid sammen med dine veninder og føle dig som en del af gruppen igen. Måske kan du invitere dem alle sammen til lidt tøsehygge med film og slik? Det kan være en god måde at få brudt isen og få vist dem at du holder af dem og gerne vil bruge tid sammen med dem. Jeg ved godt, at det kan virke uretfærdigt at det skal være dig der tager initiativ, men måske kan det hjælpe på at de husker dig næste gang de finder på at lave noget i weekenderne?

Når man står i sådan nogle situationer som du beskriver her - kan man se det som en mulighed for at skabe forandring. Jeg er helt klar over, at det kan være enormt svært når man står midt i det hele og er ked af den måde man bliver behandlet på. Måske kan du alligevel bruge nogle af mine tanker. Jeg tænker på om det måske var en mulighed at bruge mere tid med andre veninder, som du måske ikke ser så tit eller snakker så meget med? Det kan måske give dig en følelse af at være værdsat og at du hører til? Det kan også være at denne situation har gjort dig klogere på hvem du er og hvem du gerne vil være og ikke mindst hvad du vil finde dig i? Man lærer meget om sig selv når man er i svære perioder i sit liv og det kan man lige så godt udnytte. Jeg ved som sagt godt, at det kan være rigtig svært, men måske kan du bruge det fremover hvis du en anden gang står i situationer hvor du føler at du bliver glemt?  Hvis du vælger at snakke med dine veninder om det, kan det også gøre det nemmere for dig at være klar over hvem du er og hvad det har gjort ved dig at de har "glemt" dig på den her måde", så måske kan det være en god ide at tænke over dette inden du vælger at snakke med dem om dine tanker og følelser.

At føle sig alene kan være rigtig hårdt, svært og gøre en ked af det. Det er ikke sundt at være alene med sådanne tanker og følelser. Hvis du en dag føler du ikke har nogle at snakke med det om, så skal du vide at du altid er velkommen på cyberhus. Her kan du chatte med dygtige, voksne rådgivere eller skrive i brevkassen. Du finder chatten her.

Jeg håber det løser sig med dine veninder og at du kan bruge mit svar til at få det bedre - det har du fortjent!

De bedste hilsner,

Astrid