jeg er dybt afhængig- AF MENNESKER?!
forumspørgsmål
jeg er dybt afhængig- AF MENNESKER?!
#
Se relateret indhold
Kategori NY:
Blandet
Hej piger og drenge. min overskrift siger ret meget om mit problem, men jeg vil lige dele et eksempel med jer. jeg har haft min nuværende dansklærer 3 moduler, og haft en enkel samtale med hende på 25 min da der var lidt problemer med klassen. så det er ikke meget jeg kender til den her dansklærer. men af en eller anden grund er jeg blevet afhængig af hende, og hendes anerkendelse? jeg kan ikke lade være med at søge hende rigtig meget, og hvis jeg ikke automatisk møder hende på gangen, så kan jeg ikke lade være med at begynde at lede efter hende. bare for lige at se hendes smil, og hører hende sige hej til mig. og når jeg har hende i min undervisning får jeg helt ondt i maven hvis hun ikke kigger på mig, eller tager mig hvis jeg rækker fingeren op. desuden overanalyserer alt hun siger til mig, og gør. det gør mig virkelig sindssyg. jeg er vant til at folk siger at det er pga min opvækst med misbrugsforældre, men det kan jeg ikke bruge til noget. jeg har brug for et eller flere konkrete råd til at komme af med det. jeg har hende jo aller mindst en gang om ugen, så hvis jeg skal have det sådan her det næste års tid, så bliver jeg vanvittig. håber i kan hjælpe mig alle sammen ! mvh en meget frustreret pige.
Relateret indhold
suicidal
Undskyld forstyrrelsen
Men jeg står i et ret stort dilema som har ført mig til at få nogle lidt hæftige suicidale tanker.
Jeg bor i Danmark hvilket jeg synes er rigtig fint. Min familie er fra Tjekkiet , vi er romaer hvilket jeg også elsker.
Min familie bor i Tjekkiet alle...
Elisa fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Moralsk konfligt
Draha Cyberhus.
Jeg står pt i et dilema som jeg tror kunne få gavn af noget input udefra :
Jeg er adopteret. Efter 20 års adskillelse har jeg endelig fundet min biologiske mor , som er enlig mor overfor mine søskende og jeg. De klarer sig godt og hun er hverken fattig eller syg....
Sara fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Kommentarer
Umiddelbart lyder det som om, at du har en vis sikkerhed hos hende, som du ikke har hos andre. Mit råd ville måske være, at du skal lede et andet sted, efter en som kan give dig den samme sikkerhed. Held og lykke.
Men hun gør mig jo så usikker, så hvordan kan det være sikkerhed jeg finder i hende?
jeg kan ikke se i det du gør, at hun gør dig usikker når du hele tiden prøver på at opsøge hende?
Altså jeg overanalyserer alt hun siger og gør, og får ondt i maven hvis hun ikke lige kigger på mig, eller tager mig når jeg har fingeren op...
Hvis du opsøger hende, må det være fordi du har en eller anden form for bånd til hende, det kan godt være du føler dig usikker. Men er det ikke også sådan et bånd man har til sine forældre(eller mange har), børn opsøger deres forældre, de bliver kede af det, hvis nu de ikke kan lide deres tegninger (for eksempel). Af hvad jeg kan læse, er det sådan et bånd du har til din lærer.
Tusinde tak for din kommentar. Du har nok ret. Nu har jeg en ide om hvad det muligvis kan være, så kan jeg vel forsøge at sige til mig selv, at jeg skal ligge det fra mig, da hun aldrig kommer til at blive til en mor for mig. Det er enormt svært, men jeg er nødt til at gøre noget drastisk, for det her gør mig sindssyg..
Hej mrs.
Da jeg ikke har mange mennesker i mit liv er det en rigtig svær opgave et finde en anden der kan give mig det min lærer på en eller anden måde giver mig. Har du andre råd end dette?
Det bliver så udmattende i længden.
Jeg har prøvet at overbevise mig selv om at jeg højest sandsynligt ikke betyder noget for hende, at jeg ikke kender hende og at det er tåbeligt at have det sådan her, men det er meget svært for mit hovede at forstå.
Jeg havde det på samme måde da jeg gik på efterskole. Følelsen er der stadig og nogen gange kan jeg give mig til at græde, fordi jeg savner hende. Det er en total mærkelig følelse at have, jeg kan kun sige jeg kender den selv!!! Jeg har det på samme måde som dig, og det er ikke alle der tør fortælle det. Men jeg skriver nogle gange til hende, og spørg om hun vil mødes eller bare at jeg savner hende.
Tro mig, jeg tænker hele tiden på hende, og det er også ved at drive mig til vanvid!!!! Det er meget træls men jeg håber det bliver bedre efter sommerferien.
Tilføj kommentar