Umiddelbart lyder det som om, at du har en vis sikkerhed hos hende, som du ikke har hos andre. Mit råd ville måske være, at du skal lede et andet sted, efter en som kan give dig den samme sikkerhed. Held og lykke.

Men hun gør mig jo så usikker, så hvordan kan det være sikkerhed jeg finder i hende?

jeg kan ikke se i det du gør, at hun gør dig usikker når du hele tiden prøver på at opsøge hende?

Altså jeg overanalyserer alt hun siger og gør, og får ondt i maven hvis hun ikke lige kigger på mig, eller tager mig når jeg har fingeren op...

Hvis du opsøger hende, må det være fordi du har en eller anden form for bånd til hende, det kan godt være du føler dig usikker. Men er det ikke også sådan et bånd man har til sine forældre(eller mange har), børn opsøger deres forældre, de bliver kede af det, hvis nu de ikke kan lide deres tegninger (for eksempel). Af hvad jeg kan læse, er det sådan et bånd du har til din lærer.

Tusinde tak for din kommentar. Du har nok ret. Nu har jeg en ide om hvad det muligvis kan være, så kan jeg vel forsøge at sige til mig selv, at jeg skal ligge det fra mig, da hun aldrig kommer til at blive til en mor for mig. Det er enormt svært, men jeg er nødt til at gøre noget drastisk, for det her gør mig sindssyg..

Hej mrs.
Da jeg ikke har mange mennesker i mit liv er det en rigtig svær opgave et finde en anden der kan give mig det min lærer på en eller anden måde giver mig. Har du andre råd end dette?
Det bliver så udmattende i længden.
Jeg har prøvet at overbevise mig selv om at jeg højest sandsynligt ikke betyder noget for hende, at jeg ikke kender hende og at det er tåbeligt at have det sådan her, men det er meget svært for mit hovede at forstå.

Jeg havde det på samme måde da jeg gik på efterskole. Følelsen er der stadig og nogen gange kan jeg give mig til at græde, fordi jeg savner hende. Det er en total mærkelig følelse at have, jeg kan kun sige jeg kender den selv!!! Jeg har det på samme måde som dig, og det er ikke alle der tør fortælle det. Men jeg skriver nogle gange til hende, og spørg om hun vil mødes eller bare at jeg savner hende.
Tro mig, jeg tænker hele tiden på hende, og det er også ved at drive mig til vanvid!!!! Det er meget træls men jeg håber det bliver bedre efter sommerferien.