Når livet forsvinder og døden kommer nærmere..

forumspørgsmål

Når livet forsvinder og døden kommer nærmere..

forumspørgsmål af
Pige
15 år
Oprettet 7 år 6 måneder siden

Jeg er kort fortalt 15 år gammel. Jeg går i niende klasse og umildbart er jeg forholdsvis normal pige.. Udenpå ser jeg fin nok ud men indeni er det et helvede. Jeg har længe vidst jeg ikke ønsker at leve. Jeg går med en smerte, jeg er forpint og jeg føler kun jeg for fred hvis jeg tager livet af mig selv. Jeg er syg.. Jeg er psykisk syg. Men jeg må ikke tage livet af mig selv..

Systemet og psykiatrien accepterer det ikke. Jeg må ikke det ikke.. Men jeg ved jeg gør det alligevel.. Længe har mit liv været svært.. Jeg har flere gange været ved at dø. Det er lykkedes men så alligevel ikke. Jeg har taget en overdosis, jeg har flere stranguleringsforsøg og jeg har og har flere gange forsøgt at hoppe ud foran et tog. Jeg har ærligt længe ikke kunne se lyset nogen steder.

Det hele gør så ondt og jeg ved sygdommen er ved at slå mig ihjel. Depressionen har så meget fat at jeg kun ser en vej ud. Nemlig at begå selvmord.. Jeg er så ødelagt efter en lang kamp mod forskellige diagnoser, selvskade, stemmer, spiseforstyrrelse og selvmordsforsøg. Jeg kæmper virkeligt for at blive rask men jeg jeg kæmper efterhånden mere for døden. Jeg har flere indlæggelser på psykiatrisk afdeling bag mig. Jeg er blevet hentet af politi, ambulance. Jeg har været så tæt på at dø men det mislykkedes og jeg har grædt og skreget mens politiet slæber mig væk.. Jeg er blevet udsat for meget tvang.

Jeg har været udsat for fastholdelser, tvangsmedicinering, tvangstilbageholdelser og tvangsindlæggelser.. Jeg er blevet behandlet mod min vilje, fordi jeg har været "sindssyg" og til fare for mig selv hvis man skal tro på Psykiatriloven.. Når man forsøger at begå selvmord ryger man i kategorien: Til fare for sig selv.. Men hvorfor? Jeg føler jeg bliver holdt kunstigt i live fordi man åbenbart ikke må dø i Danmark. Jeg lider under Psykiatriloven fordi den ikke tillader jeg dør og fordi lægerne og systemet har en begrundelse for at holde mig i live. Jeg vil bare ikke mere.. Ja tak til aktiv dødshjælp. Man burde selv have ret til at bestemme hvornår man ikke vil mere. Og gør sindet nok ondt skal det være ok at kunne forlade verden..

Kommentarer

Det er stærkt af dig at dele dit liv med os, tak.

Jeg ved ikke, om du vil have mit råd, men jeg går ud fra at du har en fast psykiater.. jeg synes, at uanset hvad der sker og hvordan du har det, altid fortæl ham/hende sandheden! Altid. Jeg har haft venner, som i dag er taknemmelige for, at de ikke havde lov til at forlade livet. De kunne ikke have det bedre.

Og det lyder virkelig som om, at du ikke ønsker at få det bedre, og det er også okay, men for dit eget bedste, skulle du måske prøve at kæmpe videre. Og du spørger også hvorfor man er til fare for sig selv, hvis man prøver at begå selvmord: Det er fordi, at i de fleste tilfælde, så er man sådan set ikke sig selv, når man prøver noget så drastisk.

Jeg synes, at du skal snakke med nogle, som sidder i din situation. Der må være en form for møder i nærheden af hvor du bor, du kan eventuelt snakke med din psykiater om det.

Forbliv stærk, ikke giv op endnu, min ven.

722

Da jeg var 14 år gammel var jeg rigtig ked af det og skadede migselv og jeg troede aldrig jeg nogensinde ville få et godt liv hvor jeg ville være glad.jeg var bange for fremtiden. Du er stadig ung og mange gode ting kan stadig ske dig. noget du kan overveje er at ændre dine hverdags mønstre fuldstendig. jeg fik det meget bedre da jeg kom på efterskole der skete hele tiden så mange nye ting og så mange nye mennesker fik mig til at glemme min frygt. de første par måneder jeg kom hjem i weekenderne var tingende det samme og jeg fik det dårligt igen og på den her måde blev efterskolen et frirum hvor jeg kunne slappe af og ikke leve med den frygt jeg havde derhjemme. Da jeg stoppede på efterskolen var jeg bange for at jeg ville falde tilbage i mit hul igen men det gjorde jeg ikke. jeg lærte at det er okay at livet ikke er perfekt og hårdt men at der også er mange smukke ting i det. man lever kun en gang og man skal bare huske og leve det fordi selvom det har sine nedture, og nedturene nogle gange ser ud til at være større end opturene vil det en skønne dag vende. selvmord ville simpelhen være et stort tab af et smukt ungt liv der fortjener så mange flere år!
jeg håber du en dag finder ro i dig selv og lærer at værdsætte livet for jeg lover dig det vil komme en dag!!!
jeg ved der findes en efterskole for mennesker med specielle behov og de kan sikkert hjælpe dig med din sygdom <3 jeg håber min historie måske kunne give dig mod til at prøve at leve :)

687

Der er altså et lys for enden af tunnelen selvom det kan være svært at se. Tro mig. Jeg har selv været der. Giv livet en chance. Please.

705

Da jeg var 12 fik jeg diagnosen "svær depression" og blev stærkt medicinere for det. Jeg har efterfølgende været indlagt på psykiatrisk afdeling, og har følt smerte stærkere end hvad mange ved.En ting der fornyligt er gået op for mig er, at jeg et eller andet sted ikke ville hjælpes. Forstået på den måde, at jeg har grædt mig selv i søvn til bønnen om at føle glæde. Men jeg holdte et eller andet sted, fast i smerten, med stærkt greb. Man har hørt de mange råd om at man skal elske sig selv, og minde sig selv på det dagligt, foran spejlet. Men problemet er bare, ord er blot en lyd uden mening, før du giver det mening. Jeg ved ikke om det er til nogen hjælp. Men jeg begyndte med tiden, at eksperimentere med hvad jeg kunne ændre i mit liv til det bedre? Hvad havde jeg at tabe? Og en ting der hjælper for mig er perspektiv. At ende ens liv er altid muligt. Når du er 15 og når du er 40? Og der er et eller andet sted ikke nogen der kan stoppe dig. Men det at lære af ens smerte, lade det være okay at føle den. Men bevis overfor dig selv at du kan stå imod den og være stærk. Husk at leve for dig. Som sagt er det altid muligt at tage sit liv. Men det er ikke muligt, at gøre det om. efter det, har du aldrig muligheden for at lære dig selv at kende, at udvikle dig og i sidste ende føle den glæde ved at det det lykkedes dig. Vi dør alle på et tidspunkt naturligt, så hvorfor ikke tage den tid vi har til at prøve på et bedre liv? Du skal nok få din ro :) -. Undskyld for det lange oplæg (:. Håber det hjalp en smule. Kh M.A

692

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program