Mit liv er et fængsel
Mit liv er et fængsel
Jeg ved ikke om jeg skriver det her det rigtige sted, men har brug for at få tømt ud og få delt mine tanker uanset hvad resultatet bliver. Føler mig som en fange i det fængsel mit liv er blevet til. Jeg plejede engang at være en forholdsvis populær person, har aldrig haft problemer med at få venner og have nogen at snakke med. Men nu, mange år senere sidder jeg helt alene. Valgte en forkert vej i livet som de fleste af mine daværende venner ikke kunne acceptere. En vej som i sidste ende gjorde at jeg nu sidder med et hashmisbrug, socialangst, konstante selvmordstanker og ingen venner. De sidste venner jeg har haft som blev trods de dumme valg jeg traf i fortiden, har nu en efter en droppet mig efter de fandt ud af hvor skidt jeg egentlig havde/har det. Ved snart ikke hvad jeg skal gøre mere. Sidder som 23årig og har fuldstændig mistet lysten til livet. Føler at jeg har malet mig ind i et hjørne jeg ikke kan komme ud af igen. Jeg har mistet alle mine venner og uden nogle nye kommer jeg højst sandsynlig ikke til at klare mig til at blive 24, har brug for menneskelig kontakt. Men på grund af min socialangst kan jeg ikke komme ud i verdenen og starte forfra. Er bare blevet en tilskuer nu der ser på hvordan andre udnytter de muligheder i livet som jeg ikke har mere. Uddannelse, kærlighed, venskaber. Og jo længere tid jeg går sådan her helt alene, jo mindre bliver chancen for at jeg nogensinde kan få genoprettet mit liv. Hvad gør jeg?
Kommentarer
Umiddelbart, skal du snakke med en professionel. Du skriver ikke noget om, hvor længe du har siddet alene eller noget i den stil. Alle kan få genoprettet sit liv, uanset hvor langt ude de er. I øvrigt er du kun 23 år (snart 24), du har et helt liv at finde ud af hvad du vil og hvilke muligheder du har. Det er helt forkert, at samfundet fortæller en, at man skal ud og have en uddannelse lige nu og her og at du straks skal ud og arbejde - men i virkeligheden, kan det tage tid. Når først du finder ud af dine muligheder, og hvad du har lyst til, så lover jeg dig for, at alting vil se meget lysere ud! Men, dit første skridt ville være at få fat i en psykiater, så du eventuelt kan få uddelt noget medicin eller få dit liv på rette spor (Tro mig, hvis du finder den rette psykiater, vil det gå rigtig godt!).
Jeg sidder selv i en ret slem situation, men jeg forbliver positiv :)
Det kan tage rigtig lang tid, men hvis du holder hovedet højt og kæmper, så skal det nok gå. Hvis du ikke ved hvordan du skal kontakte en psykiater, kan du sandsynligvis snakke med din lokale læge og han/hun vil guide dig. Held og lykke, min ven.
Måske du kunne prøve at finde nogle gamle venner eller noget på Facebook og få kontakt på den måde. Jeg har også fundet noget på Google, som du måske kan bruge: http://www.danskmisbrugsbehandling.dk/hashmisbrug/ Livslinien kan måske også hjælpe.
Tilføj kommentar